Da en skole i efteråret 2016 skulle afskedige 15 lærere ud af 131, begik ledelsen en fejl, som endte med at blive dyr. For en af de afskedigede lærere var på barsel. Og det kan man ikke, uden at man kan bevise, at det ikke er grundet barslen, den pågældende lærer er blevet afskediget. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort.
Det koster nu skolen en godtgørelse, der svarer til ni måneders løn - altså 330.000 kr. Plus en procesrente fra 3. marts 2017, hvor klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Læreren, som altså nu står med en økonomisk godtgørelse på kontoen, var på barsel i perioden 16. februar 2016 til den 2. januar 2017. Skolen, som hun var ansat på, kom til i samme periode i økonomisk uføre, hvilket førte til fyringer af de 15 lærere. Og her blev den pågældende lærer altså fyret.
En af de ting, som Ligebehandlingsnævnet ligger til grund for sin afgørelse er, at det ikke fremgik af hverken opsigelsesbrevet eller øvrigt oplysninger fra forløbet op til, hvorfor man havde valgt, at det netop var den barslende lærer, der blev fyret. Og dermed havde skolen altså ikke kunnet bevise, at lærerens barselsorlov ikke havde noget med fyringen at gøre.
Skolen afviser
I forløbet op til fyringen klagede læreren først til skolen over beslutningen. Hun mente, at hendes linjefag, som er dansk, engelsk og samfundsfag også ville være en del af de fag, der fortsat skulle undervises i på skolen. Hun gjorde også opmærksom på, at hun havde en oplevelse af, at afskedigelsen kunne være på grund af hendes barselsorlov og graviditet.
Det afviste skolen dog under høringen.
Men det var ikke nok med en afvisning for læreren, og hendes fagforening forsøgte derefter atter forgæves at forklare skole, at det var skolen, der måtte bevise, at der ikke var tale en fyring grundet barsel. Det afviste skolen så igen. Af en e-mail fra skolen til læreren, som er sendt 1. december 2016 fremgår det blandt andet:
‘Faldet er særligt markant inden for [lærerens arbejdsområde], hvor der er indført en meget skrap adgangsbegrænsning,’ skriver skolen og henviser til et faldende elevtal på 83 pct. på grundforløbene. De skriver endvidere, at læreren var dygtig, men at de allerede havde fire lærere, som underviste på samme fag.
Men det fandt Ligebehandlingsnævnet altså ikke som tilstrækkelig årsag.
Heller ikke specialpædagoger
I samme ombæring har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at det samme gælder for socialpædagoger. I den pågældende sag var der tale om en pædagog på et handicapcenter, som blev fyret i forbindelse med barsel og fødselsdepression.
Som følge af sin fødselsdepression sygemeldte pædagogen sig med virkning fra den 18. maj 2016, hvor hun skulle have genoptaget arbejdet efter endt orlov. Den 26. september 2016 blev hun indkaldt til en tjenstlig samtale til drøftelse af sit sygeforløb og perspektivet for tilbagevenden til arbejdspladsen samt sit fremtidige ansættelsesforhold.
Den tjenstlige samtale blev afholdt den 11. oktober 2016. Under samtalen den blev pædagogen orienteret om, at der ville blive indledt en afskedigelsessag.
Hun modtog samme dag meddelelse om påtænkt opsigelse fra indklagede. Om baggrunden for afskedigelsen var angivet følgende:
'Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er sygdom og manglende perspektiv for tilbagevenden til arbejdspladsen indenfor rimelig tid.'
Men det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
Derfor har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at pædagogen blev fyret, fordi der er en risiko ved at være gravid. Derfor falder afgørelsen altså ind under forskelsbehandling af køn.
Pædagogen kan nu se frem til en godtgørelse på 215.000 kr.
Læs afgørelserne her:
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.