Glem ikke dårlige erfaringer med udlicitering af velfærd

I denne uge kom Produktivitetskommissionen med en rapport, der anbefaler, at bløde velfærdsopgaver som børnepasning, skoler, ældrepleje og omsorg sendes i udbud og eventuelt udliciteres til private.
Samtidig kom det frem, at regeringen vil bruge 4,5 mio. kr. på at hyre konsulentfirmaet McKinsey til at komme med anbefalinger til mere udlicitering af bløde velfærdsopgaver.

Kommissionen skriver faktisk selv i den nye rapport, at der er blandede erfaringer med udlicitering på de bløde velfærdsområder, og at der mangler mere solid viden om effekterne. Den konklusion står dog i modsætning til kommissionens meget klare anbefaling om, at kommunerne bør sende flere bløde områder i udbud. Der mangler simpelthen dokumentation for, at udlicitering skulle være gavnligt for samfundet.

I FTF undrer vi os en hel del over både Produktivitetskommissionen skåsikre anbefalinger om udliciterings gavnlige effekter, og at regeringen hyrer dyre konsulenter til at bane vejen for mere udlicitering af kernevelfærden.
For der er tværtimod mange dårlige erfaringer med at lade private firmaer overtage centrale velfærdsopgaver i både Danmark og Sverige, viser en gennemgang FTF har foretaget. Samtidig byder private firmaer ofte så lavt på en opgave, at kvaliteten falder. En del private firmaer går konkurs, hvorefter det offentlige igen står med opgaven - nu med ekstraudgifter til følge.

Men desværre lader både regeringen og Produktivitetskommissionen til at se bort fra de ret negative erfaringer flere danske og svenske kommuner har gjort sig. ISS måtte trække sig fra driften af børnehaver i 2002, mens 40 svenske folkeskoler netop er gået konkurs efter udlicitering til private. De erfaringer er vigtige at inddrage, når regeringen nu lægger op til mere udlicitering på centrale velfærdsområder

Desuden undrer det mig, at regeringen har hyret Mckinsey, inden Produktivitetskommissionen kom med deres nye rapport i denne uge. Det virker som om, at regeringen har besluttet sig for mere udlicitering af velfærden til private - uanset hvad. Vi frygter, at regeringen helt ser bort fra de negative erfaringer og risikoen for øget bureaukrati.

Kommission efterlyser dårlige eksempler
Produktivitetskommissionen bruger i den nye rapport udelukkende positive eksempler på udlicitering. Formand for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, udtaler til Politiken.dk, at "Man kan ikke gå ud og finde tilsvarende dårlige eksempler," på udliciteringer af bløde velfærdsområder.

Men det passer ikke. Som det kan ses af FTFs gennemgang, kræver det ikke mere end Google-søgning at finde talrige negative eksempler.

Forsker Kurt Houlberg efterlyser i dagens Politiken analyser af udlicitering på det sociale område, men der er allerede lavet en meget omfattende rapport og analyse af KORA, der konkluderer, "at der ikke findes dokumentation for, at der generelt er positive effekter forbundet med øget konkurrenceudsættelse på børnepasnings-og ældreområdet. Det gælder både i forhold til økonomi og kvalitet i tilbuddene.

I FTF er vi ikke generelle modstandere af udlicitering. Men sporene skræmmer fra de dårlige eksempler, som produktivitetskommissionen udelader i deres rapport. Og vi frygter, at også regeringen vil glemme at tage højde for de dårlige erfaringer, når man vælger at hyre McKinsey til at finde forslag til udlicitering af ældre- og børneområdet. Udover at det kan ramme kvaliteten og borgerne, risikerer offentligt ansatte at bruge endnu mere tid på bureaukrati, skemaer og kontrol i forbindelse med en udliciteringsproces. Det er tid, der går fra borgerne, og i forvejen bruger offentligt ansatte cirka 60 millioner timer årligt på kontrol og bureaukrati.

Produktivitetskommissionen er desværre er faldet helt over i den ene grøft, når man i rapporten kun fokuserer på mulige gevinster ved udlicitering, kun bruger gode cases og samtidig vender det blinde øje til de negative erfaringer, der er med udlicitering af bløde områder som børnepasning, skoler, sundhed og ældrepleje mv.

Sporene skræmmer fra Sverige, der for nylig oplevede at 40 skoler og gymnasier gik konkurs. Samtidig er Sverige raslet ned i PISA-målingerne. En forklaring kan blandt andet være de private firmaers indtog på skoleområdet og deres krav om overskud. De 40 skoler gik netop konkurs, fordi virksomheden bag, John Bauer-koncernen, trak for mange penge ud af skolernes budgetter. Sverige står nu med store problemer, for hvad gør man lige ved de mange elever, hvis skole pludselig drejer nøglen om?

Den slags profitvirksomhed har vi ikke det danske skolesystem. Vi har allerede i dag et stort udvalg af private skoler og selvejende institutioner. Så det frie valg og alternativ eksisterer allerede. Men privatskolerne i Danmark kan ikke hive profit ud af skolerne på samme måde som i Sverige, hvor det nu er gået galt. Hvorfor dog eksperimentere med at lade private drive folkeskoler, når sporene fra Sverige skræmmer? Hvorfor lade private firmaer, der skal lave profit overtage og drive daginstitutioner, når der er dårlige erfaringer med ISS mfl.?