Glem nu ikke selve skolereformens indhold

Regeringens oplæg til reform af folkeskolen er sendt til tælling. Ramt af alt andet end den debat om indhold og nye muligheder, alle burde være optaget af.
Der findes stort set ikke et medie i kongeriget. der ikke har dyrket forskellen mellem KL og Danmarks Lærerforening. Mangt en kommentator har gjort sig til talsmand for, hvorvidt regeringen blander sig i overenskomstforhandlingerne eller ej. Jeg skal ikke bidrage yderligere til denne del af dansen.

Men jeg finder det utroligt ærgerligt, at folkeskolereformens indhold så åbenlyst er fraværende i debatterne. Vores fælles folkeskole og i særdeleshed børnenes fremtid – de kompetencer og den læring der gør at alle elever bliver så dygtige de kan – er vigtige emner. Men lige nu er de kun kommaer i en strid, hvor de selvsamme børn kan ende som gidsler i et forhandlingstaktisk slagsmål begået af de interessenter, der egentlig vil det godt, men har så travlt med at binde handsker i hvert sit ringhjørne.

Respekt for folkeskolen
Vi kunne debattere tillid, trivsel og regelforenkling i folkeskolen. Vi kunne tale om, hvordan vi mindsker betydningen af den sociale baggrund i forhold til de faglige resultater. Vi kunne snakke om koblingen mellem pædagoger og lærere i undervisningssituationer. Vi kunne i det hele taget fokusere på en konstruktiv debat om det oplæg til en folkeskolereform, der er lagt på bordet. Der er masser af spændende bud på fremtidens folkeskole i udspillet.

På den anden side af debatten om folkeskolereformen kommer beslutningen og ikke mindst implementeringen. Og her er der, med baggrund i den igangværende 'ringhjørne-taktik', grund til store bekymringer. Forandring og udvikling af den danske folkeskole i så omfattende en grad som reformen er et udtryk for, kræver ejerskab. Ejerskab blandt lærere, skoleledere, elever, kommuner, regering – kort sagt af alle.

Det nytter ikke, at nogle af parterne tromler modstanderne. Det nytter ikke – hverken af taktiske årsager eller gennem stålsat vilje – at gennemtrumfe eller diktere. Det kræver samarbejde, fælles forståelse, forventningsafstemning og respekt. Derfor må jeg opfordre til, at folkeskolens interessenter – herunder særligt Danmarks Lærerforening og regeringen – har så megen respekt for folkeskolen som institution og for vore børns læring, at de deler debatten om reformen i to dele.

Hold fingrene fra den danske model
En del der fokuserer på indholdet af reformen og som sikrer en kvalificeret og inddragende debat om indholdet. En debat, der anerkender og respekterer de mange interesser, der er på spil i relation til selvsamme indhold, herunder lærere, ledere, pædagoger, forældre og elever.

Den anden del af debatten er for nuværende hjemhørende i forligsinstitutionen og handler om anerkendelse og respekt for den danske model. Denne model sikrer frivillige aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, og en af traditionerne er, at politikerne ikke blander sig i disse forhandlinger.

Konsekvensen af den danske models fallit er nærmest uoverskuelig. Men ingen tvivl om, at de negative følgevirkninger for såvel arbejdsgiverorganisationer som fagforeninger vil være substantielle og direkte ødelæggende – også for det velfærdssamfund, der har sikret en på mange måder stærk folkeskole i verdensklasse.

Så kære Lærerforening, kære KL og kære regering. Med udgangspunkt i respekt for folkeskolen, ønsket om spændende reformer og anerkendelse af den danske model: Find sammen om indholdsdebatten i reformudspillet. Hold fingrene fra den danske model og investér i det fællesskab, der skal sikre, at en reform lander med ligeværdige samarbejdsparter, der alle er interesserede i at udmønte den til virkelighed. Det har både Danmark og folkeskolen brug for.

Borgmesterkandidat og næstformand for uddannelsesudvalget i Kolding, Christian Haugk (S).