
Forsøget med spiserobotter gjaldt mennesker med funktionsnedsættelse i arme og hænder, der bor på botilbud - hvor medarbejderne samtidig har opleveret en mindre stresset hverdag, lyder det fra Social- og Integrationsministeriet.
Spiserobotterne giver beboerne bedre livskvalitet, fordi beboerne bliver mere selvstændige, og glæden ved at spise selv betyder, at beboerne føler mere værdighed og selvværd i hverdagen. Samtidig frigør spiserobotterne tid, så medarbejderne får en mindre stresset arbejdsdag, og beboerne får mere ro under måltidet. Medarbejderne har fået mere tid, som de kan bruge på at løse andre opgaver, som for eksempel at lave regnskab for beboeren eller hjælpe andre beboere, som ellers måtte vente.
Spiserobotterne har været anvendt af 25 beboere på syv forskellige bosteder til mindst to af tre daglige måltider. Evalueringen af forsøget viser desuden, at spiserobotten tjener sig selv ind på under et år.
Socialstyrelsen står bag forsøget, som er foretaget i samarbejde med Aalborg Kommune, Horsens Kommune, Lolland Kommune, Ballerup Kommune og det regionale botilbud Jonstrupvang.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.