Greve: Flygtningepolitik skal værne om 'juletræsfester og påskefrokoster'

GREVE: Flygtninge og indvandrere, som bosætter sig i Greve Kommune, skal fremover lægge en plan for, hvornår og hvordan de kan vende tilbage til deres hjemland. 

Det har et politisk flertal i byrådet besluttet i form af en ny flygtningepolitik, der har fået titlen 'Integrations- og Hjemsendelsespolitik'.

Aftalen dikterer bl.a, at kommunens flygtninge skal 'tale dansk' og at der skal 'værnes om traditioner som juletræsfester og påskefrokoster'.

Den nye integrationspolitik har både som mål, at flygtninge og indvandrere skal integreres bedre, og at flere flygtninge og indvandrere frivilligt skal vælge at rejse tilbage til deres hjemland.

'Udgangspunktet for flygtninge og migranter, der kommer til Greve Kommune er, at de skal hjem og hjælpe deres hjemland med at komme på ret køl. Dette skal ske gennem frivillig repatriering,' lyder det i aftalen.

Sammen med kommunen skal flygtninge og indvandrere være med til at lægge en såkaldt hjemsendelsesstrategi, som skal gøre det lettere at vende tilbage til hjemlandet, når det bliver muligt, forklarer Morten Dahlin (V), formand for kommunens integrations, beskæftigelses og ungdomsudvalg.

- Vi oplever massive problemer med integration og flygtninge i Danmark og i Greve Kommune, og de kan kun løses, hvis antallet også bliver bragt ned. Det er jo en afgørende faktor for at få integrationen til at lykkes. Det er, at nogle af de flygtninge, der er her, tager hjem, når der er fred i hjemlandet, siger han til dknyt.

Selvmodsigende
Det var et næsten enigt byråd, som den 8. oktober vedtog forslaget. Kun Enhedslistens eneste byrådsmedlem, Carsten Oddershede, stemte imod.

Han frygter, at den nye politik ikke vil integrere, men i stedet få den modsatte virkning.

- Hvis man bliver mødt af en modvilje fra vores samfund til at give plads til folk, så er der også en overhængende fare for, at de ikke vil lade sig integrere. Så skaber man reelt set et parallelsamfund, siger Carsten Oddershede.

Han betegner det som 'selvmodsigende', at kommunen på den ene side lægger op til integration, men på den anden side har som erklæret mål, at udgangspunktet for flygtninge og indvandrere, der kommer til Greve, er, at de skal tage tilbage til hjemlandet.

- Hvis man laver en hjemsendelsesstrategi under en integrationspolitik, så handler det om at sende folk hjem. Så handler det ikke om at integrere dem i vores lokalfællesskab. Jeg mener ikke, at man kan have begge dele i den samme politik. Man må tage stilling til, om man vil integrere folk, eller om man vil sende dem hjem, siger Carsten Oddershede, der tilføjer, at kommunens nye politik - ifølge ham - sender et forkert signal. 

- Det første, som flygtninge kommer til at møde, er et ønske fra kommunen om, at de bliver sendt hjem. Det er det første, de møder, og så kommer integrationspolitikken bagefter, siger Carsten Oddershede.

En midlertidig destination 
Hos borgmesterpartiet Venstre er Morten Dahlin dog langt fra bekymret for, at den nye integrations- og hjemsendelsespolitik skal virke demotiverende. Og 'uanset, om det skulle have nogle negative konsekvenser, så handler det jo om en politisk prioritering,' siger han.

- Noget af det, vi prioriterer politisk rigtig, rigtig højt, er, at de flygtninge, der er i Greve Kommune, på et tidspunkt skal hjem. Hvis det giver nogle lyst til hurtigere at ville hjem til deres hjemland, at vi laver en hjemsendelsesstrategi sammen med dem, så er det kun positivt, siger Morten Dahlin.

Han forklarer, at kommunen har valgt en to-sporet flygtningepolitik, fordi byrådet både mener, at kommunen 'bliver nødt til at gøre det meget klart, at et ophold i Greve Kommune selvfølgelig er midlertidigt,' og at 'mens man er i Danmark, skal man selvfølgelig sikre, at man kommer ind på arbejdsmarkedet, så man bidrager og forsørger sig selv.'

- Hvis man ikke kan forsørge sig selv, er der andre, der skal forsørge en. Man skal lære at tale dansk, og man skal selvfølgelig acceptere de grundlæggende danske værdier og prøve at blive en del af samfundet, også gerne i det frivillige foreningsliv. Så vi tror, at det er nødvendigt med en politik, der går på to ben.

Kan man ikke risikere, at det får den modsatte effekt, når flygtninge og indvandrere får at vide, at Greve Kommune vil have dem til at rejse tilbage til hjemlandet og at de derfor måske vil tænke, at det ikke kan betale sig at blive integreret?

- Nej, jeg tror, at det vigtigt, at vi får gjort det meget klart, at det at være i Greve Kommune er midlertidigt indtil ens hjemland er klar til at man kan komme hjem og hjælpe med at genopbygge, siger han.

'Står der påskefrokost i teksten?'
En del af kommunens nye integrationspolitik handler om danske værdier og traditioner. Ifølge aftalen skal alle kommunes indbyggere 'være aktive i det samfund, de bor i,' og der skal 'ske en udligning i forskellene mellem borgere med anden etnisk baggrund og borgere med dansk baggrund.' 

I teksten står også, at 'bor man i Danmark, skal man tale dansk' og at 'danske værdier og love skal respekteres.'

'Det betyder blandt andet, at der ikke skal være forskel mellem pigers og drenges samt mænds og kvinders mulighed for at deltage i fritids- og arbejdslivet, at der værnes om traditioner som juletræsfester og påskefrokoster, samt at ingen udsættes for negativ social kontrol,' lyder det i teksten.

Hvorfor er det en politisk opgave at værne om juletræsfester og påskefrokoster?

- Står der påskefrokoster i vores politik?, spørger Morten Dahlin.

Ja.

- Hvorhenne?, siger han, inden dknyt læser højt fra side 2 i den aftale, som byrådet i Greve har udarbejdet.

- Ja. Det er vigtigt at have med, fordi vi jo i Danmark har nogle helt grundlæggende danske værdier og traditioner, indleder Morten Dahlin.

- Vi synes ikke, at man skal begynde at lave om på dem, fordi man fx oplever - lad os sige en daginstitution eller en skoleklasse, hvor mange er af anden etnisk herkomst end dansk. Noget af det er fx, at man fejrer jul og at man fejrer påske, og det skal vi selvfølgelig ikke begynde at opgive i Danmark, bare fordi der kommer mange med en anden kultur hertil.

- Derfor synes jeg sådan set, at det er væsentligt at skrive, at en del af det at indgå i det danske samfund, det er selvfølgelig også at acceptere, at i det danske samfund gør man noget særligt ud af julen og påsken. Det synes jeg sådan set er helt ligetil, siger han.

Helt så ligetil mener Enhedslistens Carsten Oddershede ikke, at virkeligheden er. For selvom han anerkender, at flygtninge og indvandrere skal 'leve op til nogle af de normer og værdier, vi har i vores samfund,' mener han omvendt, at 'integration kræver en aktiv indsats,' hvor 'begge parter bøjer sig mod hinanden.'

- Når man forskelsbehandler negativt overfor flygtninge og indvandrere, så vil flygtninge og indvandrere også få et negativt billede af vores samfund og danskerne, og så vil de også være mere tilbøjelige til at samle sig i ghettoer og blandt dem, som de ligner. Det vil helt klart få den modsatte effekt af det, der i hvert fald i teksten er hensigten. Jeg tror nu nok, at hensigten er, at folk holder sig væk.