GULDBORGSUND: Det katalog, som ombudsmanden omtaler, blev vedtaget i november 2013 - hvor en bekymret medarbejder sendte det til ombudsmanden.
Ifølge kataloget ville kommunen undersøge, om der var anbragte børn som med fordel kunne hjemtages, og dermed give en besparelse på et økonomisk belastet
område. Alle anbringelser er nu undersøgt, uden det gav anledning til en
eneste hjemtagelse, idet fagligheden i de visiterede anbringelser var i
orden.
- Ombudsmandens udtalelse kommer meget forsinket, og er slet ikke aktuel
længere, siger Janne Hansen (V), formand for Børn, Familie og
Uddannelsesudvalget.
- Det ser endda ud til, at vi kommer til at bruge flere penge på området i 2014, end vi gjorde i 2013, tilføjer hun.
Guldborgsund Kommune havde i 2013 et forbrug på ca. 114,5 mio. kr. på området. Budgettet for 2014 er på ca. 97 mio. kr., men forbruget i 2014 forventes at blive ca. 123 millioner kroner. Det vil sige ca. 26 mio. kr. mere end budgettet og ca. 9 mio. kr. mere end 2013.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.