Her er hovedpunkterne i finanslovsforslaget

Regeringen har her til middag fremlagt sit forslag til finanslov for 2016. Af særlig interesse for kommuner og regioner er:

• Liberalisering af planloven: Regeringen planlægger at give kommunerne mere frihed til at bygge i kystnære områder og skabe bedre muligheder for at bo og arbejde i hele Danmark. Der kommer snart en vækstplan på det område.
• Omprioritering: Regeringen har indført sit omprioriteringsbidrag i de kommende fire års budgetlofter for kommunernes serviceudgifter, så de nu vil falde automatisk med en procent årligt frem til 2019.
• Mindre byfornyelse i hovedstaden: Regeringen vil 'fokusere' byfornyelsesrammen, så midlerne i højere grad målrettes by- og boligmæssige udfordringer i hele landet og ikke som hidtil mest i København.
• Fire mia. kr. mindre til det offentlige i 2017: For at nå målet om strukturel balance i 2020, skal niveauet for offentlige investeringer reduceres i de kommende år. Niveauet i 2016 er aftalt og inden for rammen, men regeringens kasseeftersyn viser, at niveauet i 2017 skal reduceres med ca. 4 mia. kr.
• Integrationsnetværk: Regeringen har etableret et partnerskab mellem virksomheder, kommuner og frivillige organisationer for at få nytilkomne flygtninge hurtigere i job.
• Ny prioritering af ældre medicinske patienter og demente: Regeringen planlægger at afsætte en halv mia. kr. årligt fra 2016-2019 til en national handlingsplan for demens, en handlingsplan for den ældre medicinske patient og tiltag målrettet de svageste ældre.
• Forslag til satspuljen: Regeringen vil fremme udbredelsen af effektive og virksomme metoder i den sociale indsats.

Finanslovforslaget afsætter i alt 6,7 mia. kr. til blandt andet sundhed, politi og lavere afgifter for erhvervslivet. Foruden ved omprioteringsbidraget vil regeringen skaffe pengene på følgende områder:

• Ulandsbistanden beskæres med 2,3 mia. kr. og bliver sat ned til 0,7 pct. af BNI.
• Bevillinger til forskning beskæres, så forskningsbudgettet udgør 1,01 pct. af BNP i 2016. Det frigør et provenu på cirka 1,4 mia. kr. i 2016.
• DSB skal bidrage til regeringens finanslov ved at sige farvel til 300 mio. kr. i statstilskud.
• Mindre hjælp fra det offentlige til at klare huslejen. Her lægger regeringen op til at spare 110 mio. kr. på boligydelsen til ældre i lejeboliger næste år stigende til 590 mio. kr. i 2020.
• Samtidig hentes der samlet cirka en mia. kr. på en række mindre beskæringer på klima- og miljøområdet, uddannelsesområdet, arbejdsmarkedspolitikken og erhvervsfremmeindsatsen.

Pengene vil regeringen bruge på disse områder:

• Der er afsat 2,4 mia. kr. til sundhedsområdet i 2016. De skal blandt andet gå til medicin og flere operationer på sygehusene samt til ældre medicinske patienter.
• Finanslovsforslaget afsætter en pulje på 1,7 mia. kr. til særligt prioriterede indsatser, herunder politiet. Her skal politikerne i efteråret forhandle en ny flerårig aftale på plads.
• Regeringen er klar til at lade statskassen hente 600 mio. kr. mindre ind i skat fra overdragelse af unoterede aktier. Det skal ifølge regeringen være med til at sikre gode rammevilkår for familieejede virksomheder.
• Regeringen vil afsætte 570 mio. kr. årligt til reform, der skal forenkle erhvervsbeskatningen og gøre det muligt at overdrage aktierne i en virksomhed til en erhvervsdrivende fond uden at blive ramt af avancebeskatning.
• Regeringen vil afskaffe NOx-afgiften fra 1. juli 2016. Det indebærer afgiftslettelser på 240 mio. kr.. Reklameafgiften annulleres også, før den overhovedet er nået at træde i kraft, hvilket svarer til en afgiftslettelse på 180 mio. kr.
• Regeringen vil afsætte 150 mio. kr. årligt i perioden 2016 til 2019 til en vækstpakke, der skal bidrage til, at hele Danmark får del i opsvinget.
• Det skal være nemmere at drive landbrug, og derfor afsættes der 75 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 til fødevare- og landbrugsinitiativer.