Hjælpsomme frivillige skal have hjælp til at hjælpe til

Når en større ulykke, krise eller katastrofe rammer, opleves der en stigende tendens til, at borgere spontant ønsker at hjælpe til.

Men der kan være udfordringer ved at samarbejde med disse spontanfrivillige. Det kan fx være forhold som organisering og ledelse af de frivillige, forsikring, debriefing og lignende.

Et nyt fællesnordisk perspektiv peger på nogle af udfordringerne og kommer med bud på, hvordan man kan håndtere dem. Det er hensigten, at dokumentet skal danne grundlag for det videre planlægningsarbejde i de nordiske lande, skriver Beredsskabsstyrelsen.

- Jeg har stor respekt for den store rolle, frivillige spiller, hvad enten de kommer fra Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, kommunalt regi eller er engagerede borgere. Alle hænder kan være relevante, når først uheldet er ude. Rigtig mange borgerne vil gerne hjælpe ved ulykker, kriser eller katastrofer. Derfor er det godt, at vi nu søger at finde en sikker og forsvarlig måde at gøre brug af de gode kræfter på, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Beredskabsdirektør for Østsjællands Beredskab, Lars Robetjé, har på vegne af Danske Beredskaber og KL deltaget i arbejdet. Han ser det som et godt første skridt i det videre arbejde med spontanfrivillige.

- Borgernes hjælp kan være en ressource – typisk efter en krise eller katastrofes akutte fase – men det kræver, at vi er klar til at sige ’ja tak’. Det fællesnordiske perspektiv giver et godt afsæt til det videre arbejde, siger Lars Robetjé.

Om perspektivet på spontanfrivillige
Perspektivet samler op på udfordringer og peger på løsninger, der er fælles for de nordiske lande. Dokumentet kan for nuværende bruges som inspiration for fx brandvæsnet eller organisationer, der spiller en rolle ved større kriser eller katastrofer. Der er fokus på beredskabsindsatser, der hører under beredskabsloven.

På længere sigt er det tanken, at perspektivet skal danne grundlag for en kort praktisk vejledning om håndtering af spontanfrivillige, der kan indgå som bilag til de fælles retningslinjer for indsatsledelse.

Perspektivet udspringer af en drøftelse i 2017 på det årlige nordiske generaldirektørmøde, hvor direktørerne for de statslige, nordiske beredskabsmyndigheder, herunder Beredskabsstyrelsen, mødes og drøfter fælles spørgsmål.

I Danmark har Beredskabsstyrelsen været tovholder på projektet, mens Beredskabsforbundet, KL/Danske Beredskaber ved Østsjællands Beredskab, Hjemmeværnskommandoen, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Røde Kors Danmark og Københavns Professionshøjskole har deltaget i arbejdet.

MG

Organiserede frivillige og spontanfrivillige

• Frivillige spiller en afgørende rolle i Danmarks beredskab. Det gælder fx i de kommunale brandvæsner, i Beredskabsstyrelsen og i Hjemmeværnet, men også andre organisationer som fx Røde Kors. I alle tilfælde er der tale om organiserede frivillige
• Spontanfrivillige defineres i perspektivet som en borger, der ikke er tilknyttet beredskabsorganisationer, frivilligorganisationer eller nødhjælpsorganisationer, og som - uden struktureret forudgående træning - tilbyder sin hjælp i forbindelse med en beredskabshændelse