Kommuner må ikke bestemme om hjemløse skal have efterforsorg, når de flytter i egen bolig. Det er nemlig kun forsorgslederen, der kan træffe den afgørelse, og borgerens hjemkommune skal stadig betale for hjælp, selvom en borger flytter fra forsorgshjem til en bolig i en anden kommune end hjemkommunen. Det har Ankestyrelsen slået fast i en principafgørelse.
Lad os tage det første først. Nemlig sagen om efterforsorg.
Efterforsorg er en ydelse, der kan gives efter en borger forlader et ophold på et forsorgshjem. Formålet med efterforsorg er, at den tidligere beboer på forsorgshjemmet kan få støtte til at leve uden for institutionen.
Det kan enten være i udslusningsboliger, som forsorgshjemmet råder over, eller det kan være i egen bolig, som den tidligere hjemløse flytter ind i.
I den pågældende sag, som Ankestyrelsen har behandlet, havde en borger fået afslag på efterforsorg fra sin hjemkommune. Men sådan et afslag kan kommunen slet ikke give, for det er ifølge loven kun forsorgslederen på det pågældende hjem, der kan godkende - eller afslå - efterforsorg.
Ankestyrelsen understreger, at efterforsorg skal ses som et supplement til den hjælp, kommunen tilbyder efter servicelovens øvrige regler, som fx socialpædagogisk støtte i eget hjem.
Refusionen skal betales
Og så den anden. For Ankestyrelsen slår i samme principafgørelse fast, at selvom en kommune ikke har medvirket til at en borger flytter fra én kommune til et forsorgshjem til en bolig i en anden kommune, så har den første kommune stadig pligt til at betale refusion til den anden kommune for støtte, som borgeren modtager i sin bolig. For det var den første kommune, der havde handlepligten.
Afgørelsen er truffet, fordi borgerens hjemkommune godt vidste, at borgeren havde udpræget behov for hjælp og støtte i sit eget hjem, efter at borgeren var flyttet ud af forsorgshjemmet. Og selvom der er tale om en ‘egen bolig’, så får borgeren så meget støtte i hjemmet, at Ankestyrelsen har sidestillet den med en boform.
Det skyldes blandt andet, at borgeren modtog den såkaldte Critical Timeframe Intervention (CTI), som er en meget omfattende støtte metode, funktionelt hjemløse kan modtage i egen bolig – i stedet for på en boform.
Ankestyrelsen mener, at det var helt åbenlyst, at borgeren havde brug for støtte, hvis han skulle blive i sit hjem. Og da hjemkommunen godt vidste det på forhånd, står de altså med et økonomisk ansvar over for borgeren. Og derfor skal hjemkommunen altså betale refusion til den nye kommune.
Læs hele afgørelsen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
