Kommuner vil etablere billige boliger i pavilloner

AARHUS / KØBENHAVN / HØJE-TAASTRUP: Det er svært at hjælpe udsatte borgere med deres sociale problemer, hvis boligmangel tvinger dem til at rakke rundt mellem herberger eller sove på gaden.

Det er også dyrt at betale for pladser på et forsorgshjem eller botilbud, hvis borgeren er i stand til at klare sig selv i sin egen bolig.

Det er baggrunden for, at Aarhus, København og Høje-Taastrup som en del af Frikommuneforsøg II nu søger om dispensation fra en række regler, som vil gøre det muligt at opføre midlertidige, billige boliger til nogle af de borgere, som kommunerne har pligt til at anvise pladser til.

Kommunerne oplever en stærkt stigende mangel på boliger, som folk med lav indkomst har råd til. Det tager tid at bygge nyt, og derfor ønsker de at kunne opstille pavilloner eller andre midlertidige boliger i mellemtiden.

Ikke i årevis
- Vi forestiller os ikke, at de skal stå i årevis. De skal være en mellemstation, mens der bliver bygget nye, billige boliger, eller til gennemstrømningen i de almene boliger har skabt pladser nok, fortæller Christine Bagge Petersen, som er udviklingskonsulent i Høje-Taastrup og koordinator på frikommunenetværket, til dknyt.

Pavillonerne er udelukkende tiltænkt de borgere, som kommunerne har ansvar for at anvise en bolig. For at få lov at bo der skal borgeren være indstillet på at modtage nødvendig støtte, arbejde på at få kontrol over sit eget liv og at flytte videre, når en varig bolig er til rådighed. Kravene svarer til, at beboere i ungdomsboliger er forpligtede til at være aktive studerende, pointerer de tre kommuner i deres ansøgning.

'Alternativet for de pågældende målgrupper er et længerevarende ophold på kommunale tilbud (herberger, krisecentre, botilbud eller midlertidige boliger for flygtninge). For nogle indebærer det en løs eller ingen tilknytning til boligmarkedet. Dermed er der risiko for en større social deroute, som det kan kræve lang tid og omfattende social støtte at bryde igen', hedder det i ansøgningen.

Forsøget retter sig især mod tre målgrupper:

• Borgere med fysisk eller psykisk handicap (herunder f.eks. borgere med autisme og udviklingshæmning).
• Psykisk sårbare borgere (f.eks. unge, der udsluses fra foranstaltning, borgere med diagnose, men også borgere, som ikke har en konkret diagnose)
• Borgere med større sociale problemer (f.eks. hjemløse og borgere truet af hjemløshed).

Derimod er flygtninge ikke i målgruppen, da det allerede er muligt at indrette boliger til dem, fortæller Christine Bagge Petersen.

Isolerede skurvogne
Rent fysisk kan de midlertidige boliger blive forskellige, men typisk vil der blive tale om pavilloner, der placeres på en midlertidigt ledig kommunal eller privat grund og ejes eller leases af kommunen.

- Det kan ligne skurvogne, men de vil være med isolering og hvad der ellers kræves for at kunne fungere som bolig. De vil komme som moduler, der hurtigt kan stilles op, siger udviklingskonsulenten.

For unge, fx udviklingshæmmede, der skal flytte hjemmefra, kan der blive tale om at stille en pavillon op på forældrenes grund som en trinvis udslusning.

Samtidig understreger de tre kommuner, at de vil undgå ghettoisering, altså at koncentrere borgere med sociale problemer i større områder med midlertidige boliger. Boligerne skal enten samtænkes med andre boliger eller laves som mindre bebyggelser. Desuden skal de ses som en nødløsning, ikke et permanent tilbud for bestemte borgergrupper.

Kræver dispensationer
Forsøget vil kræve dispensationer og nye regler på en række områder. 

Blandt andet vil det kræve mulighed for at lave midlertidige lejekontrakter og midlertidige boligtilskud. De to ting er indholdet af to andre forsøgsansøgninger fra frikommunenetværket, som foruden København, Aarhus og Høje-Taastrup omfatter Randers, Roskilde og Favrskov.

Desuden ønsker man lempeligere krav til boligernes kvalitet end dem, der er fastsat i bygningsreglementet, og som bl.a. sikrer adgang for handicappede. 

- Det er lidt ambivalent, for kommunerne ønsker jo ikke at slække på kvaliteten. Omvendt er det lidt en nødsituation, siger Christine Bagge Petersen.

Derudover søges om lov til, at både kommune, almene boligforeninger og private udlejere skal kunne etablere midlertidige og flytbare boliger, og at kommunen skal have anvisningsret, også til de private. Midlertidighedsperioden skal være på otte-ti år mod tre år i forslaget til ny planlov, og der søges bl.a. dispensation fra almenboligloven.

Flere forsøg
Frikommunenetværk, som handler om flere billige boliger og fleksible boligløsninger, har indsendt fem ansøgninger i første runde.

Udover midlertidige boliger handler de om billigt nybyggeri, deleboliger, midlertidige huslejetilskud og midlertidige lejekontrakter.

I alt otte frikommunenetværk blev godkendt i oktober, og 1. december var første frist for at indsende konkrete ansøgninger om forsøg til ministeriet. De 33 indsendte forslag vil nu blive vurderet i de relevante ministerier og derefter behandlet i Folketinget eller eventuelt af ministeren, hvis han/hun har bemyndigelse til det.