HOLSTEBRO: Hvorfor endte coronavirus med at ramme plejehjem og hjemmeplejen i Holstebro Kommune så hårdt, at 45 borgere indtil nu er blevet smittet, og 19 er døde? Det spørgsmål vil politikerne i Holstebro byråd nu have svar på, skriver DR.
- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at lave en evaluering af det forløb, der har været. Det er vigtigt, at vi både for kommunens og alle andres skyld får lavet en evaluering, der dokumenterer, hvad der er foregået, og om der er noget, man skal gøre anderledes en anden gang, siger formanden for social- og sundhedsudvalget Jens Kristian Hedegaard (V).
Undersøgelsen kommer efter opfordring fra Alzheimerforeningen og Ældre Sagen. '19 dødsfald er rystende mange,' siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen. Udover de smittede borgere har også 105 ansatte i ældreplejen været sendt hjem på grund af corona.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.