32,7 pct. af alle, der modtog kontanthjælp pr. 1. kvartal 2015 i alderen 18-37 år har haft mindst en børne- eller ungesag vedrørende en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning frem til 23-års alderen.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der også når frem til, at det er fire gange så mange som blandt alle 18-37-årige i befolkningen, hvor andelen kun er 8 pct.
Undersøgelsen viser derudover, at 20 pct. eller op imod hver femte kontanthjælpsmodtager har været anbragt som barn. Til sammenligning gælder det kun for ca. 5 procent af befolkningen i samme aldersgruppe.
Hvad forebyggelsessager angår, gælder det for hver syvende kontanthjælpsmodtager i aldergruppen, svarende til 14,2 pct., at de har har haft en forebyggelsessag frem til 15-års alderen. Det gælder kun for ca. 3 pct. af samme aldersgruppe i befolkningen som helhed.
Til sidst men ikke mindst viser undersøgelsen, at 15,1 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har haft en sag om en forebyggende foranstaltning, der fx både være en kontaktperson, aflastning i hjemmet, men også økonomisk støtte til efterskoleophold.
Læs hele analysen her
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.