Hver tredje burde ikke få kontanthjælp

Op mod 8.500 danskere, der har været på kontanthjælp i fem år eller mere, burde slet ikke være på kontanthjælp. Det viser de foreløbige resultater af en gennemgang af 25.000 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som 89 af landets kommuner er i gang med at gennemføre i forbindelse med satspuljeprojektet 'Flere skal med', som blev sat i gang sidste år.

Her har kommunerne kunnet søge om penge fra pulje på godt 260 mio. kr. til at gennemgå samtlige sager med borgere, der har været placeret som såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i mindst fem år, skriver Jysk Fynske Medier.

Indtil videre er mere end 16.000 sager blevet endevendt og konklusionen er, at 33 pct. af borgerne burde have været i fleksjob eller i ressourceforløb, der sigter mere målrettet mod beskæftigelse eller placeret permanent på førtidspension.

Ministeren beklager
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er overrasket over resultatet.

- Det er en falliterklæring. Det har aldrig været meningen, at borgere skal langtidparkeres på kontanthjælp, hvis de har personlige eller helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at de har brug for en helt anden type hjælp. Jeg tror ikke, at nogen havde drømt om, at så mange er forkert placeret, siger Troels Lund Poulsen.

Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne har sovet i timen - i årevis.

- Hvis ikke vi havde afsat penge til, at kommunerne kan gennemså sagerne, var mange af de mennesker, vi taler om her, ikke blevet opdaget. Det arbejde, der bliver gjort nu, skulle have været gjort for lang tid siden. Det er et wake-up call til kommunerne om, at de er nødt til at lave en mere helhedsorienteret indsats. Sandheden er, at man i nogle kommuner først er blevet klar over, hvordan kontanthjælpsmodtagernes reelle tilstand er efter, at sagsgennemgangen er blevet iværksat, siger Troels Lund Poulsen.

Han beklager over for de berørte borgere, at de ikke har fået den rette hjælp, og anerkender, at hans egen regering og tidligere regeringer har et ansvar for, at så mange mennesker viser sig at være placeret forkert.

To årsager
I Dansk Socialrådgiverforening er formand Majbrit Berlau slet ikke overrasket.

- Slet ikke, for vi har gennem lang tid presset på for, at de borgere, der har været på kontanthjælp i lang tid, får en ordentlig afklaring på, om de på sigt kan komme tættere på beskæftigelse eller om de skal på førtidspension, siger Majbrit Berlau.

Socialrådgiverformanden fremhæver to årsager.

For det første bruger en række kommuner for få ressourcer på beskæftigelsesindsatsen. Og for det andet har beskæftigelsesområdet været ramt af en bygeregn af reformer indenfor de seneste år.

- Og hver eneste gang, der kommer en ny lovgivning fra Christiansborg, skal kommunerne reorganisere beskæftigelsesindsatsen. Det betyder ofte, at borgere skifter sagsbehandlere, og i det skifte går en masse vigtig viden tabt. Derfor er der borgere som cykler rundt i systemet i årevis uden at få den rigtige hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet eller blive placeret på eksempelvis førtidspension, siger Majbritt Berlau.

'Kommunerne burde have gjort det selv'
Bjarne Lausten (S), næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg, erkender, at Christiansborg igennem de seneste år har udvist stor reformiver på beskæftigelsesområdet. Blandt andre gennemførte hans egen partifælle og nuværende formand Mette Frederiksen en række større reformer, da hun sad som beskæftigelsesminister i Helle Thorning Schmidt-regeringen.

- Med god grund, fordi vi kunne konstatere, at tusindevis af mennesker gik år efter år på kontanthjælp uden at komme videre. Jeg er glad for at kommunerne nu får vendt bunken i forbindelse med dette projekt. Det skulle de have gjort af sig selv for lang tid siden, siger Bjarne Lausten.

Han mener at politikerne fremadrettet bør skabe forandringer på en måde, 'så medarbejderne i kommunerne kan bruge det meste af deres arbejdstid på at lave sagsbehandling i stedet for at læse cirkulærer,' siger Bjarne Lausten.

rp