En langtidsledig defineres som en person, der har været uden arbejde i mindst et år, og selvom antallet af dem generelt er stagneret over det sidste år, så stiger antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Tallene viser, at i alt var der 20.000 langtidsledige i maj måned 2018. Det er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Antallet af langtidsledige har dog ligget meget stabilt på 20.000 siden et hop fra 18.000 i november 2017 til 20.000 i december 2017.
Det er især de unge ledige, der det sidste år i øget grad er blevet ramt af langtidsledighed. Således er der i maj 2018 58 pct. flere langtidsledige mellem 16-29-årige, end der var i 2017. Det btyder, at der i 2018 var 3.800 i denne aldersgruppe.
Dog er det fortsat de 30-49-årige, der bliver langtidsledige. Her er stigningen fra maj 2017 til maj 2018 dog kun 14 pct. Men det giver stadig et absolut tal på 10.300 langtidsledige.
Kontanthjælps- og dagpengemodtagere
De 20.000 personer, som er langtidsledige fordeler sig således, at 11.200 modtager kontanthjælp eller lignende ydelser, mens 8.800 langtidsledige modtager dagpenge.
Dermed er under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned 2018, langtidsledig. Det tal står i skærende kontrast til andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er langtidsledige.
For her er der tale om, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj 2018 var langtidsledig. Og samtidigt er der tale om en stigning svarende til 31 pct. i forhold til maj 2017. For i absolutte tal, er der kommet 2.700 flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.
Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp.
FAKTA
Langtidsledige er hos Danmarks Statistik afgrænset til personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.