Nogle fryder sig - andre overraskes.
Hvordan det forholder sig med den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen, giver et meget godt billede af statistikkens central placering.
For faktum er, at den er faldet til 13 i maj fra 18 i april. Dog har der været en stigende tendens siden januar. Over de seneste fem års maj-målinger har indikatoren ikke været højere. Både positive forventninger til den kommende omsætning og positive vurderinger af den faktiske omsætning holder indikatoren oppe.
Virksomheder, der repræsenterer 46 pct. af beskæftigelsen i detailhandlen, forventer øget omsætning de kommende tre måneder, mens 6 pct. forventer faldende omsætning.
Under alle omstændigheder skal man fortolke forventninger med stor forsigtighed.
Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er steget fra minus 11 i april til minus 6 i maj. Her spores der en stigende tendens over de seneste måneder.
Af indikatorens tre underkomponenter er produktionsforventningerne fortsat positive, mens ordrebeholdningen fortsat vurderes negativt, men dog mindre negativt end i de seneste måneder. Færdigvarelagrene vurderes fortsat som for store, men også her i mindre grad end i de seneste måneder.
Igen et lidt broget men alligevel positivt billede for fremtiden
Flere lønmodtagere, men lavere beskæftigelse
Mere entydigt ser det ud, når man betragter lønmodtagerbeskæftigelsen. Her har antallet af lønmodtagere været støt stigende siden foråret 2013, og alene det seneste år er antallet af personer med et lønmodtagerjob steget med 33.300 personer. I forhold til februar var der 4.300 flere lønmodtagere i marts, hvor 2.599.400 personer havde et lønmodtagerjob.
Alligevel ligger lønmodtagerbeskæftigelsen et godt stykke under det niveau, der herskede i 2008 - før den økonomiske krise satte ind.
Lønstigningerne falder, men det gør inflationen også. Det ser også ud til at ansatte i stat og kommuner også taber i lønkapløbet. Kun ansatte i regionerne kan følge med.
I 1. kvartal 2015 steg lønnen på årsbasis med 1,4 pct. for både ansatte i virksomheder og organisationer og de ansatte i regionerne, mens stigningen var på 1,0 pct. for de ansatte i kommunerne Den laveste lønudvikling i perioden havde de ansatte i staten med kun 0,4 pct.
I forhold til 4. kvartal 2014 er lønudviklingen på årsbasis dermed samlet set aftaget inden for hver af sektorerne.
Lønnens reelle købekraft skal nu altid ses i sammenhæng med inflationen. Og her viste forbruger- og nettoprisindekset en beskeden årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. Dermed er lønnen i alle sektorer steget mere end priserne. Stigende realløn kaldes det.
BNP på optur
Sjældent har det kvartalsvise nationalregnskab været ventet med større spænding end denne gang. Der havde før offentliggørelsen været ret mange gæt på hvor BNP ville lande.
Fredag blev spændingen udløst.
Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i 1. kvartal 2015, når der korrigeres for pris- og sæsonudsving. Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om foreløbige beregninger. Men hvorom alting er, så er det 7. kvartal i træk med en positiv vækst.
Der var fremgang i eksporten samt husholdningernes og det offentliges forbrug, mens investeringerne gik tilbage. På produktionssiden bidrog især handel og transport mv. positivt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 1,7 pct.
Krisen afhænger af arbejdsløsheden
I en længere periode har økonomer ligefrem stønnet efter en større vækst i privatforbruget, som middle til at komme ud af den lave økonomiske fremgang. De nye tal begynder faktisk at indfri disse forventninger.
Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i 1. kvartal 2015. Dermed fortsatte stigningen fra 4. kvartal 2014. Der var fremgang i såvel køb af køretøjer som forbruget af andre varer og tjenester. I forhold til 1. kvartal 2014 er husholdningernes forbrug steget 2,4 pct.
De fleste folks opfattelse af krise eller ej står og falder med arbejdsløsheden. I den sammenhæng viser statistikken, at bruttoledigheden faldt med 500 fra marts til april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.600 fuldtidsledige i april 2015, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct.
Efter et voldsomt tilbagefald for industrien under krisen, er der måske ved at tegne sig et lille lys for enden af tunellen.
Industriens salg af egne varer inklusive råstofindvinding steg 0,4 pct. i 1. kvartal 2015. Stigningen var fordelt på alle varegrupper, med undtagelse af olie, naturgas, ikke-spiselige råstoffer mv., hvor salget faldt med hele 20 pct. fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015.
Indvandrerne bliver væk fra erhvervsuddannelserne
Vejen til arbejde i et moderne samfund går ofte hen over en uddannelse. I den forbindelse er det også vigtigt, at man relativt hurtigt efter endt uddannelse kan finde sig et relevant arbejde. Her spiller herkomst en ikke helt ubetydelig rolle for hvor hurtigt man kommer i arbejde efter fuldført erhvervsuddannelse. I 2013 kom 75 pct. af nyuddannede personer med dansk oprindelse i arbejde inden for samme år, mens andelen for indvandrere var nede på 66 pct. Lavest lå efterkommere af indvandrere med en andel på kun 58 pct. Ud af de 34.000 nyuddannede på erhvervsuddannelserne udgjorde efterkommere 2 pct., indvandrere 9 pct. og personer med dansk oprindelse 89 pct.
Det er også vigtigt at notere sig, at mænd der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse, i højere grad end kvinderne kom i arbejde. I slutningen af 2013 havde mænd med en fuldført uddannelse en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct.et år efter, mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 73 pct.
Begge køn havde en arbejdsløshedsfrekvens på 13 pct., og flere kvinder røg helt uden for arbejdstyrken.
Stigende udgifter til miljøbeskyttelse
Miljøet spiller en stigende rolle i samfundet, og har dermed også en stigende betydning for den samlede kommunale økonomi. Det ses tydeligt af, at udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter.
Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013.
Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29 mia. kr. eller 3 pct. af de totale offentlige udgifter, mod 34 mia. kr. (3 pct.) i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19 mia. kr. eller 2 pct. af de totale offentlige indtægter, mod 22 mia. kr. (2 pct.) i 2013.
Det offentlige skaber markant overskud
Den offentlige sektors finanser er gået fra et underskud til et overskud i 2014. Det offentlige overskud i 2014 var på lidt under 35 mia. kr. i løbende priser.
I 2013 var underskuddet i de offentlige kasser på 20 mia. kr.
Spørgsmålet er imidlertid, om skuden så at sige er vendt.
For ses der bort fra de ekstraordinære indtægter i 2014 på ca. 62 mia. kr., som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, ville der have været tale om et underskud på ca. 28 mia. kr. Tilsvarende gav omlægningen af kapitalpensionsordningen et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 33 mia. kr. i 2013. I 2012 var underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som beløb sig til 28 mia. kr.
Det offentlige forbrug steg fra 2013 til 2014 en lille smule mere end priserne. Det offentlige forbrug var i 2013 på 503 mia. kr. og i 2014 på 511 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 1,4 pct. i løbende priser.
Indkomstoverførslerne fik også et nøk opad. De steg med 6 mia. kr. eller 1,8 pct. i 2014 i forhold til 2013. Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge, qua den bedre beskæftigelsessituation, faldt med 1 mia. kr. eller 5,5 pct., folkepensionen steg med 5 mia. kr. eller 4,7 pct., og tjenestemandspensionerne steg med 0,9 mia. kr. eller 3,4 pct.
Kvinderne haler ind på mændene
Der eksisterer stadig en betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder, omend den er blevet mindre i de senere år.
Inden for de seneste ti år har forskellen på mænds og kvinders A-indkomst (dvs. løn, overførsler, pension mm.) svinget mellem 65.000 kr. i 2007 og 52.000 kr. i 2013.
Når forskellen er blevet mindre siden 2007, hænger det sammen med, at krisen i slutningen af 00'erne og begyndelsen af 10'erne ramte mændene hårdere og tidligere end kvinderne, da mændene i højere grad end kvinderne er ansat i konjunkturfølsomme erhverv. Mændenes lønindkomst toppede således i 2007 og 2008 med 239.000 kr., mens kvindernes lønindkomst toppede i 2009 med 167.000 kr. (opgjort i 2014-priser).
Der er i de sidste to år blevet færre med lave indkomster og flere med høje indkomster. Andelen af danskere med en A-indkomst på under 300.000 kr. faldt for andet år i træk fra 64,5 pct. i 2013 til 64,1 pct. i 2014. Antallet af danskere med en A-indkomst på over 1 mio. kr. steg med 1.500 personer til 37.400 i 2014.
Boligpriserne stiger
Boligmarkedet plejer at være en god indikator på konjunkturerne.
Det som kan konstateres med tydelighed er, at der for tiden foregår en kraftig stigning i boligpriserne. Fra februar til marts steg priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder.
Enfamiliehuse steg 3,0 pct., mens ejerlejligheder steg 2,3 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden januar-marts med de foregående tre måneder oktober-december, steg priserne med 3,4 pct. for enfamiliehuse, mens ejerlejligheder steg 4,0 pct.
Prisen på ejerlejligheder er topscorer, da disse priser i perioden januar-marts lå 9,6 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 6,3 pct.
Gennemsnitprisen for et enfamiliehus sneg sig i marts måned over 2 mio. kr., mere præcist 2.001.000 kr. For ejerlejlighedernes vedkommende blev gennemsnitsprisen 1.962.000
Af Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
