I sundhedens tjeneste: Kunst og kultur på recept

MORSØ: I Danmark diskuterer man, om der skal bruges penge til malerier på de nye supersygehuse. Rundt om i Europa og USA ved man, at kunst kan spille en vigtig rolle for sundhed, velvære og helbredelse. Så ’kunst på recept’ er ikke bare en fiks idé. Hvordan kunst og kultur kan bruges i sundhedens tjeneste diskuterede eksperter og politikere på Kulturmødet.

Det hele begyndte nu aldeles anderledes end en vanlig paneldebat, da operasanger  Birgitte Mosegaard sang for på 'Den gamle gartner' sammen med det fremmødte publikum i sofaerne, som et eksempel på, hvad musik, sang og kultur kan gøre for mennesker.

Oven i købet for ældre og demente mennesker, hvor følelser måske ikke har været rørt længe, og til at de lyser op i store smil og synger med. Det er ofte det, der sker, når Birgitte Mosegaard tager rundt på Aarhus Kommunes plejecentre og synger for og med de ældre.

- Det giver nogle smukke oplevelser, hvor man kan se de ældre lyse op og bryde ud i sang og pludselig få et sprog og kommunikation igen. Sang og musik gør meget godt for de ældre, og jeg har nærkontakt med dem, sagde hun om sangprojektet og hvad sang kan gøre af godt.

For Stine Lindahl Jacobsen, lektor på Aalborg Universitet og Nordjysk Videncenter for Kultur og Sundhed, handler det om at få mere evidens på, hvordan musik og kultur påvirker krop, sind og ånd.

- Vi har brug for ny viden om kunst og kulturs påvirkning på mennesker med forskellige lidelser og sygdomme. Vi ved, at musik afhjælper stress, men vi skal have de andre kunstformer med, sagde hun.

Vi mangler evidens
Gitte Grønfeld Wille er som kulturchef i Skåne godt klar over, at det tager tid at overbevise sygehuse og kunstnere om, at det har en virkning.

- Tydelighed er vigtigt, men samarbejde mellem aktørerne er ikke nemt. Vi mangler eksakt viden og evidens for, hvad kunst og kultur kan i den sammenhæng, lagde hun ud med at sige.

For politikeren Mads Duedahl (V), rådmand for kultur og sundhed i Aalborg Kommune, er det klart, at i forhold til det mentale, kan kultur gøre rigtig godt. F.eks. stress.

- Uha, her kan kultur gøre meget, tror jeg. Men vi skal måle kulturen, finde ud af, hvad den kan ift. mennesker og sundhed. Vi skal bevise, at kulturen kan gøre noget, og vi skal have data på det og vide, hvad der virker, sagde han med referencer til kommunens satsning på kunst og kultur i sygehusvæsenet.

Musik ind i behandlingen
Per Thorgaard er ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, og her var der ingen tvivl om alt det gode ved at sætte kunst og kultur på recept:

- Vi skal behandle det hele menneske. Vi skal have musikken ind i behandlingen, men det er ny viden, som vi skal forholde os til, sagde han og fortalte om et projekt, hvor sygehuset havde spurgt patienter om, hvad de synes det værste var ved indlæggelse:

- Sirenerne i ambulancen, svarede de. Derfor skal vi have musikambulancer med musik ned over patienten. Men vi have dokumentation for, hvad der virker, og vi prøver at få musikken ind mange steder, f.eks. også ved operationer, sagde Per Thorgaard.

Gratis kulturkort
I Skåne har projektet 'Kultur på recept' løbet i snart fem år, og det er målrettet folk, der har været langtidssygemeldte i minimum seks måneder. Det går ud fra hospitalet i Hälsingborg, og patienterne har stress, er nedslidte, har dårlig ryg mm., og de skal rehabiliteres. De får et ti-ugers forløb med møder i gruppen tre gange ugentligt.

- De får gratis adgang til kulturtilbuddene i Hälsingborg via et gratis kulturkort, og det virker helt klart. Vi skal have mere evidens, og vi er i gang med statistik og dokumentation. Vi håber det bliver permanent nu, og det gode er, at vi introducerer alle til kultur og kulturoplevelser og fokuserer på ’at sætte sig selv på pause’ på ’selvforglemmelse’. Det får man gennem kunst og kultur, og det virker, sagde Gitte Grønfeld Wille.

Anita Jensen, ph.d. studerende ved University of Nottingham kunne fortælle, at det samme sker i England.

- Her går man ikke så meget ud, men laver kulturelle aktiviteter på stedet. 'Arts & Health', som det hedder, er meget stort og brugt i England, og de har ansat kunstkoordinatorer på hospitalerne, hvor der er en rar atmosfære, sagde hun og pointerede:

- Et godt råd er at investere i det tværfaglige samarbejde mellem kultur og sundhed.

Kulturvitaminer
I Aalborg synes man, at begrebet ’Kulturvitaminer’ klinger godt i stedet for ’Kultur på recept’.

- Det er positivt og har energi. De vigtigste succeskriterier for at bruge kultur i behandlingen er, hvordan folk kommer tilbage til livet. Det er et andet syn på, hvad sundhed er. Og vi burde fokusere på, hvad der holder os sunde i stedet for på hvad der gør os syge, sagde Mads Duedahl og Stine Lindahl Jacobsen.

Gitte Grønfeld Wille kunne også fortælle om en meget positiv sideefeekt fra projektet i Skåne:
- Folk i projektet får et andet og langt mere aktivt forhold til kultur og bruger det i langt højere grad. Det er godt for dem og kulturlivet.

Per Thorgaard kunne som ledende overlæge klart anbefale at sætte kultur på recept og komme i gang med meget mere:

- Det handler om patientens kvalitetsoplevelse og ikke om penge. Hvis vi kan få et medicinkatalog med musik og kultur som en aktiv del, er vi nået langt. Kunst og kultur burde tænkes ind i medicinbudgettet og ikke kun i kulturbudgettet. Det er jeg helt med på, og der er dokumentation nok, synes jeg.

Med den opfordring blev der lagt op til afslutning på debatarrangementet, og det blev med omdelt fællessang og pianoakkompagnement til en af Jeppe Aakjærs sange, ’Stille hjerte sol går ned’.

dknyt er til stede på Kulturmødet på Mors og rapporterer løbende hen over fredag aften og lørdag. Artiklerne indgår desuden i nyhedsbrevet mandag kl. 07.30