Arbejdstidsregnskabet for 3. kvartal 2014 viste, at både beskæftigelsen og antallet af jobs var uændret i forhold til 2. kvartal 2014. Jobmarkedet står så at sige i stampe. Der kan konstateres en lille vækst i den private beskæftigelse, men faldet i den offentlige sektor udjævner væksten til nul.
I 3. kvartal 2014 var der 2.716.000 personer beskæftiget på det danske arbejdsmarked, hvilket er et fald på 151.600 personer i forhold til samme kvartal i 2008, hvor økonomien begyndte at vise sine første krisetegn. Det svarer til et fald på 5,3 pct.
Det har især været den private sektor, der har måttet holde for med en tilbagegang på 7,1 pct., mens den offentlige sektor i denne forbindelse er sluppet lidt mere nådigt med en samlet tilbagegang på kun en halv procent. Det sidste kan forklares med, at den offentlige beskæftigelse faktisk steg helt frem til 2. kvartal 2010, hvorefter faldet for denne sektor også satte ind.
Andelen af ældre borgere der bor i pleje- og ældreboliger er faldende. Da antallet af boliger er nogenlunde stabilt, er årsagen den, at antallet af ældre borgere i Danmark er stigende.
I april 2014 rådede kommunerne over 81.000 pleje- og ældreboliger. Tallet har ligget stabilt siden 2010, men tidligere har der været en stigning fra 1987 og frem. Beboersammensætningen lyder på 2/3 kvinder og 1/3 mænd. Langt hovedparten af plejevederlag til pasning af døende går til forløb der ligger på ni uger og derover. Antallet af personer der er visiteret til madservice under frit-valg ordningen falder svagt i disse år.
Udviklingen i de disponible indkomster for personer 2013, viste en stigning på 2,8 pct. i forhold til 2012, hvilket er noget over årets prisstigninger. Denne udvikling står tilsyneladende i skærende modsætning til nationalregnskabsopgørelsen, der i samme periode viste et lille fald. Årsagen til denne uoverensstemmelse skyldes bl.a., at nationalregnskabet har en anden afgrænsning af populationen, og at den fratrækker betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing i den disponible indkomst (Afgiften svarer til over 6.000 kr. pr. person over 14 år).
Skævvredne indkomster
I hele landet var den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 209.700 kr., men dette gennemsnit varierer betydeligt fra person til person og fra kommune til kommune.
Indbyggerne i Gentofte havde den højeste disponible indkomst på 363.800 kr. pr. person. Vest for Storebælt var indkomsten højest i Skanderborg med 229.900 kr. I de fire store bykommuner var indkomsten højest i Aarhus med 207.100 kr., efterfulgt af København med 198.100 kr., Aalborg med 195.400 kr. og Odense med 192.900 kr. Indkomsten er lavest på øerne. Langeland havde den laveste disponible indkomst på 174.100 kr., mens den var 178.600 kr. i gennemsnit på Lolland.
Indkomstuligheden målt ved den såkaldte Ginikoefficient steg fra 27,4 i 2012 til 27,9 i 2013. Ginikoefficienten har faktisk ikke ligget højere siden 2008. Skævvridningen i indkomstfordelingen har også øget antallet af personer, der står i 'risiko' for at blive ramt af fattigdom. Opgjort efter EU's egen fattigdomsdefinition, står mere end 12 pct. af den voksne befolkning i denne situation.
De regionale regnskaber i 2013 viste endnu engang, at den økonomiske vækst ikke er ligeligt fordelt i dette land - slet ikke.
Bruttonationalproduktet (BNP) faldt i hele landet med 0,5 pct. i 2013. Region Hovedstaden oplevede imidlertid en positiv vækst på 0,7 pct. Region Nordjylland blev også noteret for en positiv vækst, men dog kun på 0,2 pct. De øvrige regioner måtte derimod indkassere negative vækstrater. Den økonomisk ulige regionale udvikling øgede dermed afstanden mellem Region Hovedstaden og de andre regioner.
I 2013 stod Region Hovedstaden for knap 40 pct. af landets samlede BNP.
Fjerde år med fald
Antallet af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder - fraregnet SU-modtagere - er faldet med 4.500 personer fra 2. til 3. kvartal 2014. Dermed var der tilsammen 789.700 på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2014. Denne udvikling følger en tendens, der er set siden 4. kvartal 2010. Faldet siden dengang er på 68.800 personer, hvilket svarer til 8 pct.
Faldet tilskrives flere årsager. Antallet af arbejdsløse er faldet, men der er især kommet flere i uddannelse og dermed på SU. Samtidig er antallet af personer på tilbagetrækningsordninger så som efterløn og førtidspension faldet i perioden.
Hvis SU medregnes som en del af de offentlig forsørgede, ses der en lidt anden udvikling. Her har antallet af fuldtidsmodtagere stort set været stabil - dog med en lille stigning på 0,7 pct. I 3. kvartal 2014 var der i alt 1.113.000 offentlig forsørgelse personer inklusive SU-modtagere.
Graver man lidt i tallene, finder man frem til, at lidt mere end halvdelen af alle 60-64-årige er på offentlig forsørgelse. Denne høje andel skyldes hovedsageligt, at mange i denne aldersgruppe de facto har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Således modtog mere end 40 pct. af aldersgruppen såkaldte tilbagetrækningsydelser i form af førtidspension, efterløn og fleksydelse. Ikke overraskende afslører tallene også, at det er de 40-49-årige, der relativt er mindst på offentlig forsørgelse.
Lidt bedre likviditet
Tredje kvartal 2014 viste et overskud på 10 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette overskud skal især ses i lyset af den såkaldte 'pensionsfinte' hvor der er sket en teknisk/finansiel omlægning af nogle kapitalpensionsordninger, der har fremrykket nogle ekstraordinære skatteindtægter. Skatteindtægterne er så at sige blevet fremrykket til nu på bekostning af fremtidige skatteindtægter. Den offentlige sektor er hverken blevet rigere eller fattigere af denne omlægning, men har vundet noget likviditet ved ændringen.
Forbedringen i saldoen skyldes nu også, at renten for tiden er rekordlav, og at der er kommet flere i arbejde. Samlet set er den offentlige saldo forbedret med 20 mia. kr., hvilket primært skyldes flere indtægter fra skatter og afgifter.
Der har kun været små udsving i sygefraværet i 2013 i forhold til 2012. Mønsteret fra tidligere år er bevaret. Fraværet i kommunerne og regionerne er væsentligt højere end i både den statslige og private sektor. I 2013 lå fraværet i kommunerne på 12,3 sygedage og 11,5 dage i regionerne. De privatansatte havde med 6,4 dage færrest sygedage, mens de statsansattes sygefravær lå på 7,3 dage i gennemsnit.
I alle sektorer har kvinderne et højere sygefravær end mændene. De kommunalt og regionalt ansatte kvinder har omkring fire flere sygedage om året end deres mandlige kolleger. I staten og i de private virksomheder har kvinderne i gennemsnit omkring 2,5 flere sygedage.
Af Preben Etwil, kontorchef i Danmarks Statistik.
Kommentarerne er for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
