Man behøver ikke sidde på forsædet, bare fordi man er handicappet. Cirka sådan kan man opsummere Ankestyrelsens principafgørelse om, hvad kommuner kan og skal yde tilskud til i forbindelse med indretningen af en handicapbil.
Borgeren, som havde klaget til Ankestyrelsen, ville gerne have mulighed for at sidde ved siden af chaufføren, når der blev kørt, efter at hans kommune havde afvist at betale for den såkaldt særlige indretning.
Men i den pågældende sag mente Ankestyrelsen ikke, at netop denne indretning havde noget med borgerens helbred at gøre. Samtidig var hans placering i bilen ikke afgørende for, om han kunne bruge bilen.
Kan kommunikere
Ankestyrelsen mener ikke, at borgeren trods stærkt nedsat lungefunktion, muskelsvind og lammelse i det meste af kroppen havde behov for, at handicaphjælperen, som også fungerede som chauffør, skulle få brug for at yde akut hjælp under kørslen.
Og det er altså derfor, at Ankestyrelsen ikke mener den pågældende mand havde behov for at sidde ved siden af chaufføren.
Det skyldes blandt andet, at Ankestyrelsen tager udgangspunkt i borgerens journal, hvoraf det fremgår, at han ved ansøgningstidpunktet ganske rigtigt ikke havde behov for akut hjælp under kørsel - en afgørelse, som skulle være taget op til genovervejelse i maj på det respirationscenter, borgeren var tilknyttet.
Men borgeren har udskudt den undersøgelse, som eventuelt kunne sandsynliggøre, at han havde brug for akut hjælp til august 2017, og derfor måtte Ankestyrelsen tage udgangspunkt i den tidligere undersøgelse, da det var denne, der eksisterede på det tidspunkt, hvor borgeren havde søgt om at få lov til at sidde ved siden af chaufføren.
Samtidigt vurderer Ankestyrelsen, at da borgeren taler rent og flydende, kan han sagtens gøre sin hjælper opmærksom på, hvis der skulle være problemer omme på bagsædet af bilen.
Læs hele afgørelsen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.