Inden krydset sættes

I et demokratisk samfund er det et gode, at den løbende statistik kan udkomme uden politisk indblanding. Der skal ikke tages hensyn til, om statistikken fortæller gode eller dårlige historier - og i sidste ende er det ofte også et spørgsmål om politisk observans.
Det som en måske opfatter som en god nyhed af en person, bliver af andre person betragtet som en uheldig udvikling.

Statistikkens formål er ikke at blande sig i den politiske diskussion eller prioritering, men alene at bidrage med troværdig og pålidelig tællebar information.

I torsdag i sidste uge fik vi at vide, at antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere var faldet med 8.800 personer eller 23,2 pct. fra marts 2014 til marts 2015. Dette skete dog samtidig med en stigning på 5.100 personer i de ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, svarende til en stigning på 6,4 pct. Så netto bliver der ikke flyttet meget på det samlede antal personer på kontanthjælp.

Samlet set blev der udbetalt 2.000 færre kontanthjælpsydelser end i samme måned sidste år, hvilket er et fald på 1,0 pct. En person kan imidlertid modtage flere kontanthjælpsydelser i løbet af en måned. 177.800 personer modtog dermed en eller flere kontanthjælpsydelser i marts 2015. Det er 1.700 eller 1,0 pct. flere end i samme måned året før.

Der kan også konstateres en stigning af kontanthjælp til udlændige. Der var 5.400 flere modtagere af kontanthjælp til udlændinge i marts end samme måned sidste år. Det er en stigning på 82,2 pct.

Fredag kom der melding om, at antallet af offentligt ansatte fortsætter med at falde. Omregnet til fuldtid faldt beskæftigelsen i den offentlige sektor i 1. kvartal med 1.500 i forhold til kvartalet før, når man korrigerer for sæsonudsving. Det er et fald på 0,2 pct. Afbrudt af en lille stigning i slutningen af 2012 og i 2013 har den offentlige beskæftigelse været faldende siden midten af 2010.

Antallet af offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er faldet fra ca. 750.000 i 2. kvartal 2010 til ca. 725.000 i 1. kvartal 2015, hvilket svarer til et fald på 3,3 pct.
Især har kommunerne måtte holde for i nedgraderingen af beskæftigelsen. Når man ser bort fra lockouten på lærerområdet, har beskæftigelsen i kommunerne været faldende, siden den toppede i 2. kvartal 2010.

Mens beskæftigelsen i den offentlige sektor er for nedadgående, stiger den i den private sektor - så meget, at den samlede lønmodtagerbeskæftigelse går op. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i 1. kvartal med 4.800 fuldtidsbeskæftigede i forhold til kvartalet før. Det svarer til en stigning på 0,2 pct. Stigningen i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere har været nogenlunde stabil siden slutningen af 2013. Der var 2.171.300 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 1. kvartal.

De private trækker læsset
Det er de private virksomheder der trækker læsset. Lønmodtagerbeskæftigelsen i private virksomheder steg i 1.kvartal med 6.200 fuldtidsbeskæftigede i forhold til kvartalet før. Det svarer til en stigning på 0,5 pct.

Mange taler om det kommende økonomiske opsving, og det bliver så småt understøttet af det sidste arbejdstidsregnskab. Det viser, at den samlede beskæftigelse steg med 0,3 pct., svarende til 6.800 personer, og antallet af præsterede arbejdstimer steg med 0,8 pct. i 1.kvartal 2015 i forhold til kvartalet før. I sektorgruppen virksomheder og organisationer steg beskæftigelsen med 0,3 pct., hvilket svarer til 6.300 personer, og antallet af præsterede arbejdstimer steg med 0,9 pct. Inden for sektorgruppen offentlig forvaltning og service steg beskæftigelsen med 0,1 pct. eller 500 personer, og antallet af præsterede arbejdstimer steg med 0,5.

Hvor lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 0,3 pct. eller 8.700 personer, så faldt antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller med 0,9 pct. eller 1.800 personer i 1.kvartal i forhold til kvartalet før. Antallet af præsterede timer steg med 0,8 pct. for lønmodtagere og faldt med 0,2 pct. for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i forhold til kvartalet før.

Strukturelt skift
Den øgede beskæftigelse er også slået igennem på årstallene. Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen med 21.700 personer, en stigning på 0,8 pct. Det er en noget kraftigere vækst end året før, hvor beskæftigelsen steg med 3.100 personer eller 0,1 pct. Stigningen siden 2012 kommer efter et meget kraftigt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2010 og et noget mere afdæmpet fald fra 2010 til 2012. Samlet set var beskæftigelsen 149.500 personer lavere i 2014 end i 2008.

Det er også sket i strukturelt skift i beskæftigelsen. Den private sektor går frem mens den offentlige sektor er kommet på skrump. Fra 2013 til 2014 steg beskæftigelsen inden for virksomheder og organisationer med 25.200 personer (1,3 pct.), mens beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service faldt med 3.500 personer (0,4 pct.).

Priserne i Danmark holdes i ro.
Det viser den seneste opgørelse af producent og importprisindekset for maj 2105. For siden maj 2014 er det samlede producentprisindeks for varer faldet med 4,1 pct. Det skyldes hovedsageligt, at priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med 6,9 pct., men også at priserne på danskproducerede varer til eksport er faldet med 1,7 pct. I samme periode er importprisindekset for varer steget med 2,1 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden marts-maj med de foregående tre måneder december-februar, steg priserne med 1,0 pct. for det samlede producentprisindeks. I samme periode steg importprisindekset med 1,8 pct.


Af Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'