En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik om Indkomster 2011 viser, at der i disse år skabes en betydelig indkomstulighed i det danske samfund. Dermed vokser risikoen for fattigdom også.
Denne udvikling har dog ikke ændret væsentligt på, at Danmark fortsat er kendetegnet ved at have relativt små indkomstforskelle mellem folk i et internationalt perspektiv, da de lande vi almindeligvis sammenligner os med, har været genstand for den samme tendens.
Indkomstulighed kan måles på flere måder. Der er dog ikke et enkelt ulighedsmål, som kan erklæres mere rigtigt end et andet.
De måler godt nok det samme, men på en meget forskellig måde.
Det interessante er, om udviklingen over tid går i retning af en større eller en mindre indkomstulighed - målt på samme måde over tid. Udviklingen i disse tal, er med til at belyse, hvordan vores fordelingspolitik i Danmark faktisk fungerer.
Gini-koefficienten
Et internationalt anerkendt mål for indkomstuligheden kan udtrykkes i den såkaldte Gini-koefficient - ét tal der går fra 0 til 100. Jo, højere tal, jo større er indkomstuligheden. Danmark er i denne forbindelse kendt for at have en af de laveste Gini-koefficienter i verden. Gini-koefficienten (og dermed indkomstuligheden) er imidlertid steget betydeligt i Danmark fra 2001 til 2011 - fra 24 til 28. Inden for denne bevægelse kan man også se, at uligheden stiger i perioder med høj økonomisk vækst, og afdæmpes eller falder ved lav økonomisk vækst.
Fattigdomsmål
Danmarks Statistik udarbejder efter anbefaling fra det europæiske statistikbureau Eurostat årligt en såkaldt indikator for 'risiko for fattigdom' (ROP), der defineres som personer med en ækvivaleret disponibel indkomst under 60 pct. af medianen - i Danmark svarede det i 2011 til cirka 127.500 kr. eller lidt over 10.600 kr. pr. måned. Var man enlig med et barn under 14 år, steg grænsen til 165.800 kr. om året.
Med denne indtægtsgrænse, var 690.000 mennesker, eller 12,5 pct. af den voksne befolkning, omfattet af 'risiko for fattigdom'. Et tal, der er så stort, at man med rimelighed kan diskutere om det i en dansk sammenhæng kan betragtes som fattigdom. Næppe, og det har også resulteret i, at et regeringsnedsat ekspertudvalg er nået frem til, at et mere retvisende mål for fattigdom er at afgrænse det mere snævert: En person skal have en disponibel indkomst, der tre år i træk har været under 50 pct. af medianindkomsten. Det fører til, at kun lidt over 40.000 personer kan betragtes som fattige. En betragtelig forskel, der også illustrerer vanskeligheden ved at bruge et egentligt fattigdomsmål.
Robin Hood-effekten
For yderligere at belyse den skæve indkomstudvikling kan man se på den såkaldte Robin Hood-effekt, der i fagkredse også går under navnet 'den maksimale udjævningsgrad', der måler hvor stor en procentandel af den samlede indkomst, der skal flyttes, hvis alle i samfundet skal opnå den samme indkomst. Det er givetvis ikke en realistisk målsætning, men giver alligevel et godt indtryk af indkomstujævnheden i det danske samfund.
Den maksimale udjævningsgrad i Danmark er på ti år steget med 2,6 procentpoint fra 16,5 i 2001 til 19,1 i 2011.
80/20-raten
Et andet mål, der ofte bruges internationalt til at beskrive indkomstulighed, er forholdet mellem indkomstmassen for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomst hos de 20 pct., der har de laveste indkomster. Dette forhold bliver også kaldt 80/20 raten.
Denne rate er vokset betydeligt de seneste ti år. I 2001 havde den mest velbjergede tyvendedel af befolkningen 3,4 gange større indkomstmasse end den fattigste tyvendedel. I 2011 var dette forhold vokset til 4,4 gange større. Altså en betragtelig indkomstforskel mellem top og bund i indkomstskalaen - og en forskel, der bliver større.
Fortolk statistik med forsigtighed
Uanset hvilken statistisk metoder, der er blevet anvendt kan man konstatere at både indkomstuligheden og antallet af fattige er steget i de seneste ti år. Der er dermed sket en større opdeling i rige og fattige medborgere i Danmark.
Man skal dog være opmærksom på, at der sker en ganske stor udskiftning i lavindkomstgruppen fra det ene år til det næste. Omkring halvdelen af personerne i lavindkomstgruppen i et givet år er ikke i gruppen det næste år. Man skal også være opmærksom på, at en del af indkomstuligheden stammer fra, at folk tjener forskelligt afhængig af erhverv og alder.
Derfor skal al statistik fortolkes med en vis forsigtighed.
Læs mere om indkomstforskelle og fattigdom i publikationen Indkomster 2011, der kan findes gratis på nettet: www.dst.dk/publ/indkomster
Preben Etwil, kontorchef i Danmarks Statistik
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
