KOLDING: På grund af et alvorligt svigt, som hverken Kolding Kommune, politiet eller plejefirmaet Kære Pleje vil påtage sig ansvaret for, lå en 65-årig mand død i sin beskyttede bolig i Midtgården i Kolding i ti dage, efter han var fundet livløs af hjemmehjælpen og politiet og erklæret død af en læge, skriver JydskeVestkysten.
Først ti dage efter dødserklæringen, blev den fatale fejl opdaget alene takket være en fjern kusines ihærdige indsats for at finde sin døde fætter. Politiet sørgede derefter for, at liget blev hentet og bragt til krematoriet og brændt - 'Der er sket en forfærdelig misforståelse', konstaterer seniordirektør i Kolding Kommune, Annette Lund.
Eftersom manden ifølge hjemmehjælpens oplysninger ikke havde nære pårørende, som skulle kontaktes ved hans død, blev nøglerne til hans bolig dagen efter afleveret hos politiet. I sin rapport om sagen skrev politiet ifølge kusinen, at den 65-åriges bolig nu var tom, fortæller hun. Men lejligheden var ikke tom. 'Og hvis jeg ikke var begyndt at lede efter min fætter, så lå han i lejligheden endnu', siger hun.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.