HOLBÆK: Rammerne i daginstitutionen Krummeluren var ikke uansvarlige, da en toårig dreng druknede under en udflugt 10. oktober, mener Holbæk Kommune. Institutionen skal dog opdatere sine sikkerhedsplaner, kræver kommunen. Det viser en aktindsigt, som TV2 Øst har fået hos Holbæk Kommune, der fører tilsyn med den private daginstitution Krummeluren.
Redegørelsen fra institutionen indikerer, at en medvirkende årsag til ulykken er, at medarbejderne i et kortere tidsrum mister overblikket over børnene. I perioden mellem at der sker fordybelse i en pædagogisk aktivitet om nogle fundne bær, og at børnene skal samles inden hjemturen, sker der ikke den optælling af børnene, som ellers (jf. institutionens supplerende redegørelse) er normal praksis, skriver fagchef Christian Simonsen i et brev til Krummeluren sendt i dag.
Til trods for fejlen finder kommunen dog ikke, at de rammer, som turen med børnegruppen er foregået under, kan betegnes som uansvarlige. Kommunen tager dog forbehold for, at politiet ikke har afsluttet sin efterforskning af ulykken, og at Holbæk Kommune ikke har haft adgang til politiets materiale. Politiet oplyser mandag til TV2 Øst, at man stadig afventer svaret på selve obduktionsrapporten. Først når man har modtaget rapporten, kan politiet afhøre flere eventuelle vidner i sagen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.