Ishøj udfordrer BUM-modellen

ISHØJ: Ishøj Kommune er nu parat til et opgør med den kommunale styringsmodel, der i et årti har været et vilkår for medarbejderne på det social- og sundhedsfaglige område. I en ny selvkritisk rapport er konklusionen klar. Tilliden og ansvaret for opgaven skal tilbage til frontmedarbejderen, hvis borgeren skal opleve øget livskvalitet og trivsel

Ishøj Kommune skal i langt højere grad sætte social- og sundhedshjælperens viden i centrum for styring af den daglige opgavevaretagelse i hjemmeplejen. Det kræver et opgør med Bestiller-Udfører-Modtager-modellen, som kommunerne styrer området med i dag.

Sådan lyder anbefalingen i en ny intern rapport, som kommunen har foretaget. Den har nu fået social- og sundhedsudvalget til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udvikle en ny styringsmodel på området. Dermed er Ishøj Kommune på forkant med hjemmehjælpskommissionen, der blandt sine 29 anbefalinger foreslår, at man fokuserer på dialogbaseret styring i fremtiden.

Frontmedarbejderen nærmest
- For borgerne er tryghed, tillid og kontinuitet i hjemmehjælpen vigtige faktorer for deres trivsel. Og dem, der har bedst fornemmelse for, hvordan det skabes i hverdagen, er frontmedarbejderne. Den daglige kontakt giver hjemmeplejen adgang til vigtig viden om borgerens individuelle situation, siger antropolog i Ishøj Kommune, Nanna Hilm, der har udført den kvalitative undersøgelse, som ligger til grund for rapporten.

Den hverdagsviden, som opstår i den nære relation mellem borger og medarbejder, er essentiel i forhold til at sikre god plejekvalitet. Men som området er styret i dag, risikerer den viden, ifølge undersøgelsen, at gå tabt.

- Undersøgelsen viser, at BUM-modellen understøtter et professionelt hierarki på sundheds- og ældreområdet, som skaber kommunikationsvanskeligheder mellem områdets forskellige aktører. Det social- og sundhedsfaglige personale har simpelthen svært ved at komme til orde med deres viden om borgerne. De oplever en manglende anerkendelse og brug af deres iagttagelser, fortæller Nanna Hilm.

Mere frihed i hverdagen
Og det er en iagttagelse, som social- og sundhedshjælper, Kristina Pedersen bekræfter;

- Vi arbejder jo med mennesker og forhandler hver dag arbejdets indhold, både ydelserne og tiden, for at opfylde borgernes behov og ønsker. Men vi oplever i dag en mistillid til, at vi kan træffe de beslutninger ud fra vores faglighed. Derfor ønsker vi mere frihed i hverdagen og respekt for, at vi har kompetencerne til at indgå i dialogen og samarbejdet omkring borgeren med de andre samarbejdspartnere.

En gruppe medarbejdere på tværs af fagskel er nu sat i gang med at nytænke ældreområdets strukturer:
- Det er vigtigt for os, at vi fortsat kan sikre kvalitet og et højt serviceniveau på ældreområdet. Med rapporten har vi fået ny indsigt, som vi ikke kan ignorere. Derfor skal en arbejdsgruppe nu se på, hvordan vi kan omsætte den nye viden til handling, siger borgmester Ole Bjørstorp (S).

I 2002 blev myndighed og udførerdel adskilt som følge af Ældrepakken. Dermed opstod Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUM-modellen). Under denne styringsmodel vurderer bestillerenheden (pa? ældreomra?det typisk en visitationsenhed), hvilke specifikke ydelser borgerne har behov for.

Pa? baggrund af denne helhedsvurdering (visitation) hyrer bestillerenheden en udførerenhed (i dette tilfælde hjemmeplejen) til at levere de visiterede ydelser til modtageren (borgeren).

Med adskillelsen af myndighed og udførerdel fulgte ogsa? ordningen om frit valg af leverandør i januar 2003. Dette indebærer, at borgeren i dag kan vælge mellem offentlig eller privat leverandør til at udføre de visiterede ydelser.

Kilde: KL og Socialstyrelsen.