225-timers regel, integrationsydelse, virksomhedspraktik og en jobrettet beskæftigelsesindsats. Det er nogle af tiltagene på integrationsområdet de seneste år. Bag titlerne gemmer sig initiativer, som har til formål at få flere flygtninge integreret i Danmark og på det danske arbejdsmarked. Og spørger man landets jobcenterchefer, så virker de. Det skriver Agenda på baggrund af en rundspørge, mediet står bag.
38 af landets jobcentre har besvaret rundspørgen. Adspurgt om tiltagene samlet har haft en effekt, svarer 69 pct. af jobcentrene, at de har været ’overvejende positivt’ eller ’meget positivt’ i forhold til at hjælpe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet.
92 pct. af jobcentrene svarer, at der i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ har været en positiv effekt af en jobrettet beskæftigelsesindsats. En mere jobrettet beskæftigelsesindsats dækker over tiltag som øget brug af virksomhedspraktik og løntilskud. Til sammenligning mener 45 pct., at integrationsydelsen i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ har hjulpet flygtninge tættere på et job. Dog er det kun 8 pct., som mener, at integrationsydelsen ’ingen’ eller ’negativ effekt’ har haft.
Læs hele undersøgelsen hos Agenda.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.