Julen står for døren, og den koster

Som bekendt varer julen længe, og koster mange penge. Derfor kan man isoleret set glæde sig over, at priserne i det store og hele holdes i ro.

Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i november i forhold til samme måned sidste år. I oktober var den årlige prisændring i det samlede forbrugerprisindeks nede på 0,4 pct. Lavere årlige prisændringer på især møbler og boligudstyr samt grøntsager har isoleret set trukket årsstigningen lidt ned i forhold til sidste måned, mens især benzin har trukket i den modsatte retning.

Hvis man fratrækker energi og ikke-forarbejdede fødevarer i beregningerne, ses imidlertid en lidt større prisstigning. Denne bagvedliggende inflationstakst var på 1,2 pct. over det seneste år.
I det seneste år har man set de største prisstigninger på bankgebyrer, mens flyrejser, grøntsager og charterrejser trak indekset nedad.

Flere udlændinge på offentlige ydelser
Alt i alt ser det ud til, at kontanthjælpsfælden klapper for flere og flere - og mændene er kommet i overtal.

Den andel af befolkningen, der modtager kontanthjælpsydelser, har været stigende lige siden 2008 - og det gælder for både mænd og kvinder. I september modtog 89.000 mænd kontanthjælpsydelser, hvilket svarer til 4,9 pct. af den mandlige befolkning. Det samme gjaldt 82.800 kvinder svarende til 4,7 pct. af den kvindelige befolkning. Før 2010 var andelen af kvinder, der modtog kontanthjælpsydelser, større end den tilsvarende andel blandt mænd. Fra 2010 til 2014 var andelen stort set ens. Siden slutningen af 2014 har en større andel af mænd end af kvinder modtaget kontanthjælpsydelser.

Der er set en særlig stor stigning for udlændinge på kontanthjælp. Fra september 2014 og et år frem er antallet af personer, der modtog de to ydelser kontanthjælp til udlændinge og integrationsydelse til udlændinge m.fl. tilsammen steget med 7.700 svarende til en stigning på 92,1 pct. I september var der således 16.100 personer på de to ydelser.

I den politiske debat fylder antallet af offentligt ansatte en hel del. Det kan somme tider være svært at holde tungen lige i munden. På den måde kan en statistik skære mere klart igennem. For faktum er, at beskæftigelsen i den offentlige sektor faldt i 3. kvartal 2015 med 2.300 fuldtidspersoner i forhold til kvartalet før. Det er et fald på 0,3 pct. Afbrudt af en lille stigning i løbet af 2012 og 2013 har den offentlige beskæftigelse været faldende siden midten af 2010.

Faldet har dog ikke været ligeligt fordelt på de forskellige offentlige delsektorer. I 3. kvartal faldt beskæftigelsen i regionerne med 500 fuldtidspersoner, svarende til 0,4 pct. l kommunerne faldt beskæftigelsen med 2.000 fuldtidspersoner, svarende til 0,5 pct. Derimod steg beskæftigelsen i staten i 3. kvartal med 200 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en lille stigning på 0,1 pct.

Lavere priser
Ligesom beskæftigelsen ikke er ligeligt fordelt, gælder det samme for indkomsterne. I Region Nordjylland steg den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i 2014 med 4.100 kr. svarende til 2,6 pct. Region Syddanmark og Midtjylland fulgte efter med stigninger på hhv. 3.500 kr. og 3.100 kr., hvilket også var over landsgennemsnittet på 2.800 kr. eller 1,8 pct.

Til sammenligning var stigningen kun 1.600 kr. svarende til 1,0 pct. i Region Hovedstaden, hvilket skal ses i lyset af den negative effekt af betalinger af afgifter ved den særlige mulighed for omlægning fra kapitalpension til aldersopsparing, som har stor betydning for Hovedstadsregionen.

Den generelle afmatning i hele prisniveauet smitter også af på de danskproducerede varer og de forskellige tjenesteydelser. Prisudviklingen fra 2. kvartal til 3. kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 0,4 pct. for arkitekter og rådgivende ingeniører til et fald på 1,0 pct. for it-konsulenter mv.

Når priserne falder i butikkerne, opnår producenterne også lavere priser. Siden november 2014 er det samlede producentprisindeks for varer faldet med 3,0 pct. Dette skyldes hovedsageligt, at priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med 4,9 pct., men også at priserne på danskproducerede varer til eksport er faldet med 1,2 pct. I samme periode er importprisindeks for varer steget med 0,7 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden september-november med de foregående tre måneder juni-august, er priserne i det samlede producentprisindeks steget med 0,1 pct. I samme periode er importprisindekset faldet med 3,0 pct.

Indkomsterne stiger i toppen - ikke i bunden
I disse år er indkomstuligheden steget. De rige er så at sige ved at løbe fra de fattige i bunden. Den gruppe der har de laveste indkomster har godt nok fået en indkomstfremgang, men den har ikke kunnet måle sig med indkomststigningen for dem med størst indkomst.

Indkomsten er nemlig steget mere i toppen end bunden af indkomstfordelingen, og det er baggrunden for en stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet. Grænsen for at tilhøre de ti pct. med lavest indkomst var 125.100 kr. i 2014. Den er steget med omkring 10 pct. siden år 2000. Til sammenligning er grænsen for, hvor meget ind¬komst man skal have for at tilhøre de ti pct. med højeste indkomst, flyttet op med 28 pct. til 390.700 kr. i 2014. Indkomsten er opgjort som ækvivaleret disponibel indkomst, dvs. familiens disponible indkomst, korrigeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Fx at parfamilier ikke betaler dobbelt husleje. Medianindkomsten er vokset med 18 pct. til 226.700 kr. i 2014.

Julen kan være tung at komme igennem. Så er det jo rart at vide, at der i de senere år er sket en gradvis afkobling mellem dansk materialeforbrug og økonomisk vækst. Det har en række miljøfordele.

Det danske bruttonationalprodukt, BNP, skabes nemlig gennem mindre dansk materialeanvendelse end tidligere, og den danske økonomi fungerer overordnet set mere effektivt med hensyn til den indenlandske anvendelse af ressourcer og materialer. Det fremgår af, at den såkaldte ressourceproduktivitet i ti-årsperioden fra 2004 til 2014 steg fra 13,6 kr. til 16,2 kr. BNP pr. kg. materialeanvendelse. En bedre udnyttelse af materialerne har betydning for virksomhedernes omkostninger, og for de miljø- og ressourcepåvirkninger, materialeforbruget medfører.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'