K: Statsforvaltningen bør tilse anbragte børn

- Der er brug for at hanke op i tilsynet med anbragte børn og unge. De seneste års sager viser med al tydelighed, at en stribe af tilsyn ikke er blevet foretaget godt nok, siger socialordfører, Benedikte Kiær i forbindelse med lanceringen af et Konservativt udspil – heriblandt med forslag om, at ansvaret og tilsyn med anbringelsesstederne i fremtiden bør placeres i statsforvaltningen.

- Der er brug for langt større sikkerhed og kvalitet, når et opholdssted, botilbud eller en plejefamilie bliver godkendt til at kunne modtage børn og unge. Desværre er der flere kommuner, der ikke har den tilstrækkelige faglighed til at foretage et tilsyn, der sikrer børnenes retssikkerhed, og at de trives. Samtidig er det et stort problem, at der blandt de 98 kommuner er vidt forskellige standarder for tilsynet med anbringelserne og anbringelsesstederne. Vi har brug for en total omlægning af både godkendelse og tilsynet af anbringelsesstederne. I vores forslag har vi hentet inspiration fra andre lande, blandt andet Sverige, der for nogle få år tilbage foretog en centralisering af tilsynet for netop at højne fagligheden, sikre børnene og få mere og bedre videndeling, siger Benedikte Kiær. Hun fortsætter:

- Alle børn har ret til en god og kærlig opvækst. Opholdssteder, botilbud og plejefamilier skal derfor udgøre et trygt miljø, hvor de anbragte børn og unge kan få hjælp og støtte til en omsorgsfuld opvækst og styrke til at komme godt videre i livet trods de svigt, de har oplevet. Der er desværre eksempler på anbringelsessteder, der ikke lever op til dette – men gør det præcis modsatte. Og der er alt for mange eksempler på kommuner, der ikke anede, at der var problemer og børnene ikke trivedes.

Det foreslår K:

Centralisering af godkendelse af anbringelsesstederne
Godkendelse af alle private, kommunale og regionale opholdssteder, botilbud, døgninstitutioner og plejefamilier skal varetages af en central myndighed under socialstyrelsen, hvor myndigheden er placeret i statsforvaltningerne. Dermed kan det sikres, at godkendelserne foretages efter faste standarder, der skal sikre høj faglighed.

Centralisering af det generelle driftstilsyn og det personrettede tilsyn
Efter svensk forbillede skal ansvaret for tilsynet placeres hos en central myndighed under staten, hvor Socialstyrelsen skal stå for udvikling af metoder for tilsyn, kvalitetssikring, indsamling af data til en national database, sikring af høj faglighed i tilsynet i hele landet mv.

Bedre kontakt med sagsbehandleren
For at sikre en god anbringelse skal der være tæt kontakt mellem det anbragte barn og sagsbehandleren i den anbringende kommune. Børn udvikler sig – og det bør handleplanen for barnet derfor også. En tæt kontakt kan således sikre, at det anbragte barn sikres de bedst mulige betingelser for at få en god opvækst og dermed et godt grundlag for at få en uddannelse, arbejde og et godt liv. Det er væsentligt med fortrolighed og tryghed for, at der er en som lytter. Sagsbehandleren skal løbende tale med barnet alene under anbringelsen – bl.a. om hvad der skal ske i den halvårlige revision af barnets handleplan.

En fast kontaktperson
Kommunerne skal give alle anbragte børn en uafhængig støtteperson (jf. Barnets Reform). Det skal være en støtteperson, som barnet selv vælger, og som skal kunne varetage barnets tarv. Ifølge Barnets Reform skal kommunen aktivt undersøge muligheden for en støtteperson fra barnets netværk, der kan fungere som stabil voksenkontakt og som kan have positiv betydning for barnets udvikling. Det kan være et familiemedlem, en lærer, en pædagog, en fodboldtræner eller en fra kommunen. Det skal være én, som barnet er fortrolig med, og kan varetage barnets tarv.

lcl