
KERTEMINDE: Ensomhed er et voksende problem på tværs af alle aldersgrupper. Også i Kerteminde Kommune, hvor ti pct. af borgerne har oplevet ensomhed.
Men det skal der gøres noget ved. Derfor inviterer Kerteminde Kommune, Handicaprådet, Seniorrådet og Ældre Sagen alle borgere, skoler, institutioner, foreninger, frivillige og andre interesserede til folkemøde om Fællesskaber mod ensomhed 24. januar.
- Folkemødet skal være med til at styrke fællesskabet og være med til, at vi alle bliver bedre til at opspore de, der er ensomme i vores kommune. Vi håber i Ældre Sagen, at flere vil blive inspireret til at engagere sig og gøre en forskel i andres liv, uanset om det er ældre eller unge medborgere. Frivillighed er jo en fantastisk måde at skabe forbindelse og fællesskab på. Dette folkemøde er en enestående mulighed for at mødes, udveksle idéer og finde fælles løsninger på ensomhed, siger Louise Qvaavigaq, som er formand for Ældre Sagen i Kerteminde.
Ensomhed i Danmark
- Knap en tiendedel af den voksne befolkning viser tegn på ensomhed.
- Blandt de unge mellem 16 og 24 år er det hver femte, der oplever ensomhed.
- Hos børn i alderen 11 til 15 år er det også hver tiende, som føler sig ensom.
- 10-12 pct. af voksne, som er 65 år eller ældre, føler sig ensomme.
Kilde: Danskernes Sundhed (2023) og Defactum.
Dagen vil byde på oplæg og paneldebatter om ensomhed, og håbet er, at der kan opstår forslag og løsninger på ensomhed, mens der også sættes fokus på, hvor udbredt ensomhed er i befolkningen.
- Jeg tror på, at vi i fællesskabet kan lære meget af hinanden og finde nye måder at bekæmpe ensomhed på. Alle har ret til at indgå i givende fællesskaber, og jeg vil opfordre alle borgere og foreninger til at deltage i folkemødet og være med til at skabe stærkere fællesskaber, siger borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
Se programmet for dagen her.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.