dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

KL er tilfreds med ældreudspil

'Fokus på borgernes egne ressourcer samt rehabilitering er helt i tråd med den udvikling, som kommunerne i flere år har været bannerfører på', siger Anny Winther formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg (V)
28. JAN 2014 9.04

Regeringen har tirsdag fremlagt et udspil som opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Regeringen peger på tre overordnede indsatsområder - målrettet og effektiv forebyggelse, borgeren i centrum for en bedre og mere systematisk rehabiliteringsindsats og kvalitet og værdighed i indsatsen til de svage ældre.

- Ældreudspillet har også et godt og vigtigt fokus på hverdagsrehabilitering, hvilket er helt i tråd med den måde, kommunerne arbejder på. Alle kommuner tilbyder i dag som udgangspunkt de ældre træning i at mestre hverdagen frem for, at kommunen yder kompenserende hjælp. Det giver nemlig større livsglæde at mestre så meget som muligt selv, siger Anny Winther, formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg (V).

- Alle ældre - også meget svage og syge - har et rehabiliteringspotentiale. Men udgangspunktet er forskelligt, og det er potentialet dermed også, men potentialet er der - og det skal vi holde fast i. Ældre kan og vil i dag meget mere, og det skal ældrepolitikken også afspejle, siger Anny Winther.

Ældreudspillet er dog ikke en ren svingom, lyder det fra udvalgsformanden:

- Regeringen lægger også op til mere struktur og forudsigelighed i hjælpen. Her skal vi dog huske på, at borgernes tilstand kan ændres hurtigt. Der lægges i plejen vægt på kontinuitet, men det vigtigste er, at medarbejdernes kompetencer matcher borgernes behov - også når der sker noget akut. Man forlader jo ikke en akut syg borger for at nå den næste på listen rettidigt, siger Anny Winther og peger på, at man i sådanne situationer i stedet må omfordele sine medarbejdere, så alle får den fornødne hjælp.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kl-er-tilfreds-med-aeldreudspil

GDPR