- Det er en interessant tanke at overveje at undtage visse udgifter fx på flygtningeområdet fra udgiftsloftet. Det er i hvert fald uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne kan blive sanktioneret på grund af merudgifter til håndtering af flygtninge, eller hvis kommunerne pludselig skal til at spare på daginstitutioner, skoler og ældre, fordi der opstår ekstraordinære situationer, siger KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe i en kommentar til vismændenes rapport i dag.
Derudover koncentrerer Wndelboe sig om, at 'jo bedre vi som samfund er til at få personer i den erhvervsaktive alder ind på arbejdsmarkedet, desto større råderum vil der være til velfærdsforbedringer.
Ifølge Det Økonomiske Råd er antallet af borgere på offentlig forsørgelse steget fra ca. 200.000 i 1960'erne til ca. 800.000 i dag. Det fremgår samtidig, at der siden midten af 1990'erne er sket et fald i gruppen på omkring 200.000 personer, og at faldet hovedsageligt skyldes gennemførte arbejdsmarkedsreformer.
- Det er afgørende, at samfundet fastholder fokus på at bringe antallet af personer på indkomstoverførsler ned gennem arbejdsmarkedsreformer og en aktiv beskæftigelsesindsats med stor involvering af virksomhederne. Ud over de personlige og sociale gevinster, der er ved at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, skal vi jo huske, at pengene tages fra den samme kasse, som går til betaling af vores velfærd. Så jo bedre vi som samfund er til at få flest muligt i den erhvervsaktive alder til at deltage på arbejdsmarkedet, desto større råderum vil der være til velfærd, siger Wendelboe.
I stedet for alene at beskæftige sig med ydelsesniveauernes betydning, efterlyser Kristian Wendelboe derfor en analyse fra vismændene, som går i dybden med, hvordan man grundlæggende kan få øget arbejdsudbuddet, så gruppen af erhvervsaktive, der står uden for arbejdsmarkedet, bliver reduceret.
Behov for investeringer
I rapporten nedjusterer Det Økonomiske Råd vækstforventningerne svagt i både 2015 og 2016. Samtidig skønner rådet et underskud på den offentlige saldo på -3,2 pct. af BNP i 2015.
- Det er fortsat en central udfordring at få sat gang i dansk økonomi og skabe vækst til gavn for hele landet. Underskuddet på den offentlige sektors saldo betyder, at der er begrænsede muligheder for at stimulere væksten gennem finanspolitiske lempelser. Men kommuner og regioner har behov for at investere for at sikre en effektiv drift. Derfor bør man prioritere indenfor de samlede offentlige investeringer de kommende år, så der skabes plads til de nødvendige investeringer på velfærdsområderne, siger Kristian Wendelboe.
Det Økonomiske Råd kigger desuden på tre områder - tilskud til vedvarende energi, udgifter til EU og flygtningeområdet - som man kunne overveje at undtage fra at være underlagt bestemmelsen om udgiftslofter, da disse udgifter ofte er præget af store udsving og kan være svære at påvirke.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
