dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

KL og BUPL's hastesag i Arbejdsretten: 40 dage

OK13 Arbejdsretten tager først den 14. maj stilling til, om pædagoger må passe lockoutramte elever i sagen mellem KL og BUPL

Pædagoger kan landet over den næste måneds tid blive sat til at passe hele klasser, mens læreren er lockoutet – på trods af at BUPL mener, det er konfliktramt arbejde, når pædagoger under lockouten får tilsyn med en hel klasse, oplyser FTF. BUPL har kendskab til 24 kommuner, hvor pædagoger bliver bedt om at passe på børnene, mens konflikten står på.

KL mener, at pædagoger, der normalt deltager i undervisningen sammen med en lærer, sagtens kan holde øje med samtlige elever i en klasse, når læreren er lockoutet. BUPL mener derimod, at pædagogerne kun kan holde opsyn med halvdelen af en klasse. Torsdag har Arbejdsretten foreløbig afgjort, at den tager endelig stilling den 14. maj. KL fik dermed ikke held til at bringe sagen for en faglig voldgift som ønsket, hvilket ville have trukket tiden yderligere ud.

FTF's formand Bente Sorgenfrey tager skarpt afstand fra, at KL i det hele taget har valgt at køre spørgsmålet gennem det arbejdsretlige system:
- KL kalkulerer tilsyneladende helt køligt og kontant med at betale sig fra sagen, når konflikten engang er slut. For mens parterne går og venter på, at Arbejdsretten træffer en afgørelse, kan kommuneren blive ved med at pålægge pædagoger at passe børn ud over deres normering.

- Det er helt urimeligt, at pædagoger bliver brugt til at dække over den konflikt, KL har sat i gang. Kommunerne tvinger pædagoger til at tage sig af de børn, der ikke får undervisning. Men pædagogerne hverken kan eller vil være dem, der redder kastanjerne ud af ilden for KL, siger Henning Pedersen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kl-og-bupl-s-hastesag-i-arbejdsretten-40-dage

GDPR