KL: Reformen opfylder vores ønsker

Regeringens udspil til en ældrereform modtages næsten overstrømmende hos KL. 

I en pressemeddelelse hæfter KL sig ved planerne om øget selvbestemmelse til de ældre, tillid til medarbejdere og ledere, bedre samspil med civilsamfundet, færre tilsyn og mindre bureaukrati og øget brug af velfærdsteknologi - altsammen tiltag, som "kommunerne hilser meget velkomne".

- Vi har ventet spændt på ældrereformen. Og der er rigtig mange positive takter i den vision og udvikling af ældreområdet, som regeringen lægger op til. Det svarer i høj grad til mange af de ønsker, vi har i kommunerne til, hvordan vi udvikler ældreområdet til gavn for dem, det hele handler om, nemlig de ældre og de medarbejdere, der er omkring dem, siger Sisse Marie Welling (SF), fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Hun er tilfreds med, at der også er afsat ekstra midler i reformen - 0,3 mia. kr. i 2024, 0,5 mia. kr. i 2025, 0,7 mia. kr. i 2026, 1 mia. kr. i 2027 samt 1 mia. kr. varigt.

- Jeg vil gerne anerkende regeringen for også at lade midler følge med de mange ambitioner. Det er væsentligt, hvis vi skal nå i mål. Nu håber vi, at der hurtigt lander en politisk aftale, og så ser vi frem til at gå i dialog med regeringen om, hvordan vi får det her ud at leve lokalt, siger hun.

FH: Pas på frivillige og privatisering

Fagbevægelsens Hovedorganisation FH tager også positivt imod udspillet samlet set, især målet om at frisætte medarbejdernes faglighed. Men fagbevægelsen lægger også vægt på, at reformen kræver ordentlige økonomiske rammer og kvalificeret arbejdskraft.

- For mig er det helt afgørende, at vi husker de dygtige medarbejdere, der skal sikre velfærden i ældreplejen. Hvis ikke vi lykkes med at styrke deres arbejdsmiljø og sikre, at der kommer endnu flere kolleger, så kommer vi aldrig i mål, siger formand Morten Skov Christiansen.

Han kalder trepartsaftalen om et lønløft et vigtigt skridt, men ser fortsat behov for at styrke uddannelserne og arbejdsmiljøet.

Samtidig lægger FH vægt på, at planerne om at give civilsamfundet en større rolle kræver formulerede rammer, så de frivillige kun bliver et supplement og ikke en erstatning for kompetente medarbejdere. Tilsvarende maner FH til forsigtighed, når det gælder et større privat marked for velfærd.

. Det store fokus på privatisering kræver meget omstændige og præcise kravsspecifikationer, så udbuddet og priser bliver transparent for virksomhederne. Dermed binder vi kommunernes hænder, da de skal pakke velfærden i faste kasser. Det står i modsætning til ønsket om netop at frisætte sektoren fra de uendelige mængder af centralt fastsatte normeringer og krav, siger Morten Christiansen. 

FOA: Hvorfor ny type plejehjem?

Også FOA mener, at udspillet går et langt stykke ad den rigtige vej. Til gengæld har fagforeningen svært ved at se behovet for den nye type plejehjem, de såkaldte lokalplejehjem med lokale bestyrelser.

- Vi synes ideen med at skabe større frihedsgrader for det enkelte plejehjem er god, og det er en god ide at give lov til tilkøbsydelser, hvis man undgår, at det skaber et a og b hold blandt borgerne. Men jeg kan ikke se, hvordan det skaber mindre bureaukrati at begynde at opfinde nye kategorier af institutioner med nye ledelser. Det rejser også en række spørgsmål om overenskomstforhold, og hvordan vi sikrer de rigtige kompetencer på plejehjemmene, siger formand Mona Striib.

FOA efterlyser desuden, at serviceloven, som udspillet handler om, tænkes sammen med sundhedsloven, som har sine egne regler og sine egne krav til dokumentation. Det mangler i udspillet, siger Tanja Nielsen, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

På formiddagens pressemøde blev de tilstedeværende ministre spurgt om det samme. Her lød svaret fra statsminister Mette Frederiksen (S), at sundhedsreformen også vil blive tænkt sammen med ældrereformen, når Sundhedsstrukturkommissionen er færdig med sit arbejde.