dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

KL støtter Langeland i retssag om tvangsanbringelse

KORT NYT24. JAN 2024 14.14

LANGELAND: I en retssag mod Langeland Kommune anlagt af en en mor til tvangsanbragte tvillinger med påstand om tvangsfjernelse på forkert grundlag går KL nu ind i sagen for at støtte kommunen, skriver Fyens Stiftstidende. I et skriftligt svar til avisen skriver juridisk chef i KL Pernille Christensen:

"KL har ønsket at biintervenere i sagen, fordi den rejser principielle spørgsmål af betydning for alle landets kommuner. Vi har ikke opgørelser over antallet af sager, som KL biintervenerer i. Det er en konkret vurdering fra sag til sag, om en retssag rejser principielle spørgsmål af betydning for alle landets kommuner.”

Moren Sandi Hansen siger iøvrigt til avisen, at hun finder det bemærkelsesværdigt, at KL går ind i sagen, når borgmester Tonni Hansen (SF) sidder i KLs bestyrelse. Tonni Hansen skriver i en svar-sms til avisen: "For en god ordens skyld så gælder de almindelige habilitetsregler også i KL. Det betyder, at medlemmer af kompetente fora i KL forlader sagsbehandlingen af punkter, hvori de er parter". Retssagen er berammet til maj.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.