Natten til søndag blev der efter fire måneders forhandlinger underskrevet en ny trepartsaftale, der skal få flere til at efter- og videreuddanne sig. Aftalen blev præsenteret søndag formiddag af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere.
- De seneste år har vi desværre set, at færre bruger de mange kurser og tilbud, vi giver, og at de, der gør det, ikke får nok ud af det. Livslang læring er stadig vigtigere i en tid, hvor alting går hurtigere, og hvor vi skal gribe nye muligheder og ny teknologi, sagde statsministeren.
Hver tredje medarbejder finder det ikke nødvendigt med efteruddannelse, og siden 2010 er antallet af folk, der efteruddanner sig, faldet med 50 pct.
Det står i skarp kontrast til et samfund i konstant udvikling og et arbejdsmarked, der efterspørger nye kompetencer inden for eksempelvis it, sprog og ny teknologi.
Det er den tredje trepartsaftale siden folketingsvalget, og den er på fire år og knap 2,5 mia. kr., som tages fra det økonomiske råderum samt ubrugte midler til efter- og videreuddannelse.
Fuld godtgørelse
Et af værktøjerne i aftalen er, at godtgørelsen ved deltagelse i AMU-kurser forhøjes fra 80 pct. af dagpengene til 100 pct.
Der oprettes én samlet, elektronisk portal, hvor medarbejdere kan finde og tilmelde sig kurser, mens arbejdsgiverne kan søge om godtgørelse samme sted.
Forhandlingerne er mundet ud i en aftale, som både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er positive overfor. Umiddelbart kan begge partier se sig stemme for de dele, der måtte kræve lovgivning.
LO, der organiserer cirka en million lønmodtagere, tøver ikke med at kalde aftalen ambitiøs.
- Det betyder, at der bliver en lettere og mindre bureaukratisk adgang til efter- og videreuddannelser. Jeg håber, at man sætter sig sammen og planlægger efter- og videreuddannelse, ligesom man planlægger ferie, siger LO-formand Lizette Risgaard.
KL: Især Sosu-pakke er positiv
KL's formand Martin Damm kalder aftalen for 'et skridt i den rigtige retning'. Han er især tilfreds med den del, der handler om at udvikle kompetencepakken på SOSU-området, hvor der er skabt flere muligheder for at kompetenceudvikle sig som SOSU-hjælper og som SOSU-assistent.
- For KL har det været afgørende, at aftalen sikrer et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor både grunduddannelser og efteruddannelser hele tiden er gearet til at imødekomme de krav, som arbejdsmarkedet til enhver tid stiller, og her er aftalen et skridt i den rigtige retning, siger Martin Damm.
KL ser også positive tendenser i aftalen ift højere taxametre, mere fleksibilitet for kommuner og arbejdstagere og et mere enstrenget vejledningssystem.
Til gengæld løser aftalen ikke to grundlæggende udfordringer: et kompetenceløft målrettet ufaglærte og et kompetenceløft særligt på SOSU-området, som kunne styrke ældreplejen og det nære sundhedsvæsen.
- På disse områder har det nuværende voksen- og efteruddannelssystem ikke kunnet levere. Derfor er det ærgerligt, at aftalen ikke løser det omstillingsbehov, vi har i kommunerne. Der er i stedet tale om få forbedringer indenfor det nuværende system, siger Martin Damm.
Højtuddannede føler sig overset
Men de højtuddannede føler sig overset i den nye aftale, og en arbejdsmarkedsforsker pointerer, at de ledige umiddelbart ikke er nævnt med ét eneste ord.
- Det gavner de lønmodtagere, som er beskæftiget. Men der står på mærkværdig vis intet om ledige. Omvendt vil det gavne de virksomheder, som virkelig vil gøre noget.
- Det er ikke dårligt det hele, men jeg er skuffet i forhold til intentionerne om en stor reform. Det er mere småforandringer, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.
Han er skuffet over, at aftalen gøres frivillig, og at den ikke præmierer aktivitet og straffer inaktivitet. Desuden påpeger han, at der slet ikke stilles krav til kommunerne, der står for størstedelen af beskæftigelsesindsatsen.
- Det er godt med en aftale, men det er ikke nok. Man lægger et pres på aktørerne for, at der skal ske noget andet, end det har været tilfældet indtil nu. Men jeg tror ikke, at der kommer et nyt niveauløft, siger Henning Jørgensen.
DF og S vil nok gerne være med
Regeringen skal nu forsøge at finde politisk flertal for de dele, der måtte kræve lovgivning. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser positivt på regeringens nye trepartsaftale og er umiddelbart klar til at lægge stemmer til de dele, der måtte kræve lovgivning.
Sådan lyder det fra begge partier med forbehold for, at blækket på aftalen endnu ikke er helt tørt.
- Jeg er overbevist om, at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet finder sammen om, at det her skal på plads og så hurtigt som muligt, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF).
Beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) retter sin ros mod arbejdsmarkedets parter.
- Vi ser med positive briller, når der er en trepartsaftale. Når arbejdsmarkedets parter er inde over, så er vi socialdemokrater i udgangspunktet altid positive, siger han.
I 2012 lagde daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) op til, at lønmodtagerne skulle arbejde mere. Men fagbevægelsen var i mod at sløjfe fridage, så trepartsforhandlingerne faldt til jorden.
FAKTA
Aftalen løber over fire år 2018-2021 og har samlet initiativer for 2,5 mia. kr. Sådan her beskriver regeringen selv aftalens hovedpunkter:
Bedre mulighed for omstilling: Omkring 400 mio. kr. til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.
Styrke basale færdigheder: Bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 mio. kr. til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisningen. Nye fag i it og engelsk.
Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: VEU-godtgørelsen hæves fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats ved deltagelse i AMU-kurser.
Hæve kvaliteten af AMU-kurser: Takster til skolerne hæves, så AMU-området tilføres 280 mio. kr. til at styrke kvaliteten i tilbuddene. Derudover afsættes der en kvalitetspulje til AMU på 140 mio. kr. til skolerne.
Fleksibelt udbud af AMU-kurser: Bedre muligheder for at tilpasse AMU-kurser til den enkelte virksomheds behov.
Lettere at vælge og tage efteruddannelse: Én indgang til VEU-systemet, der gør det nemmere for virksomheder og medarbejdere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, tilmelde sig kurser og søge om VEU-godtgørelse.
Tilbagebetaling til virksomheder og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag: 680 mio. kr. af de ubrugte midler tilbagebetales til virksomhederne i 2017, samt årlig justering af VEU-bidrag, der fremover skal sikre bedre balance mellem udgifter og indtægter.
Kilde: Regeringen.dk
Ritzau / rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
