KØBENHAVN / AARHUS: I hovedstaden er der nu 7,7 pct. flere i arbejde sammenholdt med, før krisen satte ind i 2008. I Aarhus kan 1,3 pct. flere glæde sig over at være i job, skriver Ugebrevet A4.
Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet for Ugebrevet A4. Chefanalytiker Erik Bjørsted fra AE sætter ord på opsvinget i landets to største byer.
- Det her tegner et billede af krisens natur. De store byer med mange job inden for privat service - altså eksempelvis rengøring, rådgivning, transport eller advokatbistand - er ikke blevet så hårdt ramt af krisen som de mindre byer, hvor der er røget en masse job inden for industrien, forklarer Erik Bjørsted til Ugebrevet A4.
I Aarhus er der god grund til at bruge det gamle slogan 'smilets by'. I hvert fald er der stor fremtidstro hos SF'eren Thomas Medom, som er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse.
- Vi er inde i en kraftig vækst, og der sker en masse på arbejdsmarkedet. En prognose fra Beskæftigelsesregionen viser, at der vil blive skabt 23.000 ekstra arbejdspladser i Aarhus frem mod år 2021, siger Thomas Medom.
Aalborg er også med
Ud over Aarhus og København viser AE's opgørelse, at landets tredje største by, Aalborg, også er godt med i jobfesten.
Antallet af aalborgensere i job er kun 2,2 pct. mindre nu end før krisen. Tallet skal ses i lyset af, at beskæftigelsen på landsplan er 5,1 pct. mindre end før krisen. Det går altså forholdsvis bedre i Aalborg end i landet som gennemsnit.
Selv om det går godt i storbyerne, er de dog stadig ikke helt oppe i samme gear, som da dansk økonomi kogte tilbage i begyndelsen af 2008.
Tallene fra AE viser, at andelen af borgere i job København og Aarhus endnu ikke er helt på niveau med før krisen. I København var andelen af borgere i arbejde således på 65,7 pct. i foråret. Til sammenligning var andelen i 2008 oppe på 68 pct.
Når antallet af mennesker i job i København og Aarhus alligevel er højere nu end før krisen, hænger det sammen med, at de to byer oplever stor tilgang i indbyggertallet. Aarhus vokser med 4.000-5.000 mennesker om året og København med rundt regnet 10.000, viser tal fra Danmarks Statistik.
Yderområder kæmper endnu
Bevæger man sig 100 kilometer væk fra København, Aarhus og Aalborg, er jobsituationen en helt anden. Store dele af 'vandkantsdanmark' - som Vestsjælland, Sydhavsøerne, Sønderjylland, Nordvestjylland og Bornholm - hænger fortsat i bremsen.
Eksempelvis viser tallene fra AE, at antallet af mennesker i job på Lolland ligger 21,1 pct. under antallet, før krisen ramte. Det gør Lolland til den kommune, som forholdsvis har tabt flest job under krisen.
Næstdårligst med hensyn til beskæftigelse er det gået for nordvestjyske Struer. Her halter antallet af mennesker i job 17 pct. efter, hvad det var før krisen.
Struers borgmester, Mads Jakobsen (V), erkender, at Limfjords-byen er blevet sendt til tælling under finanskrisen.
- Vi har tabt en masse industriarbejdspladser, fordi store virksomheder som Rationel Vinduer, Ericsson og slagteriet er lukket ned. Og B&O har været gennem større tilpasninger, fortæller Mads Jakobsen.
Trods tabet af arbejdspladser har borgmesteren ikke mistet modet.
- Jeg vil ikke deltage i den der udkantsklynk. Vi kommer i en kommune som Struer ingen vegne med at sætte os hen i et hjørne og græde. Vi må i stedet prøve at samle alle gode kræfter og så gøre omverdenen opmærksom på alle de muligheder, der er i Nordvestjylland, siger Mads Jakobsen til Ugebrevet A4.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
