KØBENHAVN: Københavns Kommune skrev i sommeren 2013 til 216 borgere, at de først kunne forvente at modtage en afgørelse i deres sager om førtidspension i december 2013 eller januar 2014. Ifølge pressen skulle det betyde, at nogle sager ville få en sagsbehandlingstid på op til 14 måneder, oplyser Ombudsmanden.
Efter pensionsloven skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt træffe afgørelse senest tre måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension.
Ombudsmanden gik derefter ind i sagen, og siden har Københavns Kommune beklaget den lange sagsbehandlingstid og foretaget væsentlige stramninger og ændringer i sagsbehandlingen.
- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, hvis det tager op til 14 måneder at behandle en ansøgning om førtidspension, og det har Københavns Kommune også erkendt. Men det afgørende for mig er, at problemerne i kommunen ser ud til at være løst nu, og at de fleste ansøgere fremover kan få svar inden for fristen på tre måneder, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmanden har bedt kommunen om at blive orienteret om status pr. 1. februar 2014 i sager fra 2012 og om status pr. 1. juni 2014 i de sager, hvor der er søgt om førtidspension efter 1. december 2013.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.