KOLDING: I januar satte Senior- og Socialforvaltningen i Kolding Kommune projektet ‘Selvværd og Sammenhæng’ i gang. Et projekt, der skulle undersøge, hvordan borgere, der modtager hjælp fra forvaltningen, oplever mødet med kommunen, og hvordan man kunne forbedre mødet.
Det var dog ikke kommunale medarbejdere, der påtog sig opgaven, men fire designere, der skulle ud og besøge borgerne i kommunen. De havde alle fire tidligere tilknytning til Designskolen i Kolding. Designerne skulle blandt andet anvende interview, kreativ idéudvkling og observation for at finde frem til, hvad borgerne synes.
- Designerne er gode til at omsætte de indsigter, brugerundersøgelserne giver igennem feltstudier, til konkrete produkter og værktøjer frem for rapporter. Derfor anvender vi designere, skriver Anne Schødts Nielsen, udviklingschef, i en mailkorrespondance til dknyt.
Kolding er kendt for sloganet ‘Kolding - vi designer livet’ med designskolen i centrum, og derfor er det relevant at benytte sig af designmetoderne, mener Anne Schødts Nielsen. Men grunden til, at det netop er designere og ikke andre er af en helt særlig årsag:
- Grunden til at det ikke er hjemmehjælperne, terapeuterne, sagsbehandlerne m.m., dvs. de frontmedarbejdere der i det daglige møder borgerne, som undersøger, hvordan borgerne oplever mødet med dem er, at vores undersøgelse går på det, der sker i mødet mellem borgere og medarbejdere og fordi, der altid er en risiko for at blive 'hjemmeblind', hvis man undersøger sit eget område, lyder det fra Anne Schødts Nielsen.
Metoden, designere bruger, bygger på problemløsning, kreativ innovation og nytænkning - her i forhold til organisation, arbejdsprocesser og ydelser, man tilbyder borgerne.
Der været mere end 320 borgere gennem mødet med designerne i projektet.
Resultaterne er grundlag for en ny udviklingstrategi blandt de kommunale medarbejderesom. Strategien hedder 'Selvværd og Sammenhæng', og målet er at hjælpe borgerne ved at understøtte udviklingen af deres selvværd, de kan mestre deres eget liv. Det bunder b.la. i disse fem 'leveregler':
1: Den kommunale medarbejder skal tale et sprog alle mennesker forstår
2: Alt, hvad der sker inden for tre meter er den kommunale medarbejders ansvar
3: Borgeren udfylder en plan og det er den, der arbejdes ud fra - ikke kommunens plan
4: Sæt fællesskabet i spil - borgeren skal være en del af samfundet på vilkar med andre
5: Styrke borgerkontakten - Den kommunale medarbejder kan bedre gennemskue borgerens behov.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.