KOLDING: Kolding Kommune vil have længere tid til at leve op til de krav til daginstitutionerne, som er en del af den ghettoplan, som et flertal i Folketinget vedtog sidste år. Ifølge planen må der fra 1. januar 2020 højst være 30 pct. børn fra udsatte boligområder i en daginstitution, og det betyder i princippet, at fem af Koldings daginstitutioner fra den dag skal ændre væsentligt på sammensætningen af børn.
Men ifølge JydskeVestkysten har man nu i kommunens daginstitutionsafdeling en ansøgning klar til at sende afsted til Social- og Indenrigsministeriet, hvis børne- og uddannelsesudvalget siger ja til ansøgningen. Får man ja til ansøgningen om dispensation, betyder det, at kommunen får flere år til at nedbringe andelen af børn fra ghettoområderne.
- Jeg kan godt se bevæggrundene for at få de her børn fordelt, men der er nogle praktiske udfordringer forbundet med loven. Fordelen ved en dispensation er, at vi så kan nedbringe andelen i ro og mag, siger formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen (DF).
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.