

Mere end ni ud af ti kommuner har tiltag, der gør det muligt for borgere at engagere sig i frivilligt arbejde for kommunen, og lige så mange har sat initiativer i gang, der skal øge borgernes frivillige arbejde yderligere. Det viser en rundspørge foretaget af Kommunen. Men det er slet ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne selv står for at hverve frivillige, advarer både eksperter og frivillige foreninger.
- Mange kommuner begynder at drive frivilligt arbejde, og de frivillige risikerer at komme i klemme i kommunernes ambition om at spare penge, siger Lars Linderholm, der er afdelingschef for frivilligafdelingen i Ældre Sagen.
Han frygter, at de frivillige vil blive sat til opgaver, de ikke er klædt på til og ikke har lyst til, og at de samtidig ikke har noget sted at gå hen med deres frustration.
Skepsis i foreningerne
Den øgede brug af frivillige er som udgangspunkt godt nyt for frivillige organisationer som Røde Kors og Ældre Sagen, der over de senere år har udbygget samarbejdet med kommunerne. De er dog yderst skeptiske, når kommunerne selv vil lede og fordele det frivillige engagement.
- Vi ser flere og flere eksempler på, at kommuner lukker tilbud, der ikke er egentlig lovpligtige og så henvender sig til os eller andre frivillige og beder os om at løse den samme opgave, siger generalsekretær Anders Ladekarl.
Som udgangspunkt tager Røde Kors gerne over, hvis kommunen ikke længere har mulighed for at levere ekstraydelser til borgerne, men Anders Ladekarl siger fra, når kommunerne udnytter den frivillige arbejdskraft til at kunne lukke afdelinger bare for at spare penge. Det er uhensigtsmæssigt, mener han, og det sker i stigende omfang.
Abonnenter af Avisen Kommunen kan læse hele artiklen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.