
RINGKØBING-SKJERN: I sommers blev Ringkøbing-Skjern Kommune ramt af en sag om sjusk med sygedagepenge, hvor en god del af afgjorte sager skulle revurderes, da der var tale om ugyldige afgørelser. Det betød, at borgere på ulovlig vis fik fjernet deres sygedagpenge af det private firma Socialtfagligt Fokus, der var hyret af kommunen til at tage sig af sygedagpengesager.
To konsulenter fra Socialfagligt Fokus stod for at behandle 1962 sager, hvor man fandt ud af, at 38 af sagerne var ugyldige, og derfor skulle revurderes. Det er dog senere kommet frem, at antallet af ugyldige sager røg op på 156 i alt.
Samtidig fik kommunen også bonusser på næsten 300.000 kr. for at fjerne borgere fra sygedagpenge, og de to konsulenter, der havde til opgave at ordne sagerne, fik bonusser op til 800.000 kr. af kommunen.
- Det er sket i en travl dagligdag, og vi kan kun sige, at vi er utrolig ærgerlige over situationen. Der er sket en fejl, og derfor har det også førsteprioritet at få rettet op på fejlen, hvilket vi er i gang med. Alle berørte borgere vil naturligvis blive kontaktet, lød det fra fagchef for beskæftigelse Kim Ulv Christensen, da sagen kom ud.
Enhedslisten: Kommunen bør få bøde
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kritiserede kommunen for, at det var to konsulenter fra et privat firma, der har afgjort sagerne. Det er nemlig kun kommunens faste medarbejdere, der kan skrive under på afgørelser i sagerne.
I 38 af sagerne har kommunen været sikre på, at afgørelserne var ugyldige. Men nu viser det sig også, at yderligere 118 sager også er håndteret i strid med reglerne, selvom der var tale om sager, hvor borgeren selv har raskmeldt sig. Det skriver BT.
- Kommunen burde have en kæmpe bøde for ulovligt at fratage syge mennesker deres forsørgelse. Det kan ikke være rigtigt, at kommunen bare kan begå så grove fejl, og slippe med at betale penge tilbage. Borgerne har altså lidt afsavn i den tid, de ikke har fået deres sygedagpenge. Det bør også kompenseres. Men jeg har desværre ikke noget lovgivning at tvinge dem med, siger Finn Sørensen (EL), beskæftigelsesordfører, til BT.
Han mener desuden, at Ringkøbing Skjern skal kræve bonussen på 800.000 kr. tilbage fra Socialtfagligt Fokus. Han påpeger desuden, at kommunen bør holde sig langt væk fra at inddrage private aktører i sager, der handler om borgernes forsørgelsesgrundlag.
Antallet af sygedagpengesager i løbet af 2016 blev nedbragt med 36,7 pct., hvilket gav kommunen en nettobesparelse på 8,8 mio. kr. Socialtfagligt Fokus fik en bonus på 801.977 kr. udover et honorar på 1,8 mio. kr. Det oplyser Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.