Flygtninge med bestemte nationaliteter er uønskede i nogle kommuner, som beder Udlændingestyrelsen om ikke at placere for eksempel tjetjenere og romaer i deres område. Ifølge Berlingske søndag gælder det blandt andet Haderslev, Skive og Brønderslev. De tre kommuner udpeger alle tjetjenere som en gruppe, de gerne vil undgå.
- Haderslev Kommune kan ikke rumme flere tjetjenere, skriver kommunen ifølge Berlingske i et såkaldt prioriteringsskema til Udlændingestyrelsen, som avisen har fået aktindsigt i.
Brønderslev Kommune skriver om tjetjenere: Vi har ikke gruppen og ønsker den heller ikke på baggrund af de erfaringer, de omkringliggende kommuner oplever.
Også de etniske romaer fra det tidligere Jugoslavien vælges fra af kommuner.
Sønderborg Kommune skriver således ifølge Berlingske til Udlændingestyrelsen: Sønderborg Kommune ønsker, at der sker et ophør af visitation af roma-flygtninge fra det tidligere Jugoslavien med baggrund i humanitær opholdstilladelse.
Afviser diskrimination
Advokat med speciale i udlændingeret og ligebehandling Bjørn Dilou Jacobsen vurderer, at kommunerne går for langt.
- Man må som udgangspunkt aldrig forskelsbehandle direkte på grund af race eller etnicitet. Når man forskelsbehandler indirekte, så skal det være sagligt og proportionalt, siger han til Berlingske.
Borgmestrene i Brønderslev, Sønderborg, Haderslev og Skive afviser over for avisen, at deres kommuner diskriminerer.
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, opfatter kommunernes svar som udtryk for, at de ønsker at løse opgaven bedst mulig og tror ikke, at der ligger en 'negativ sorteringsmekanisme' bag deres svar.
Ifølge Berlingske afviser souschef Dorte Lohmann Kjærgaard, Udlændingestyrelsen, at man tager højde for kommunernes minuslister vedrørende nationalitet.
Det er i orden, at kommunerne prioriterer flygtninge alt efter nationalitet og beder Udlændingestyrelsen om ikke at placere for eksempel tjetjenere og romaer i deres område. Det mener generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.
- Så længe, der er plads til alle et sted i landet, synes jeg kun, det er godt, at kommunerne specialiserer sig, og det vil kun forbedre integrationen. Der er stor forskel på at skulle integrere en tjetjener, en fra Congo eller en fra Syrien, siger Anders Ladekarl til Ritzau og fortsætter:
- Det giver ikke meget mening, at alle 98 kommunerne skal være lige gode til alle grupper.
Balancegang
Han peger på, at kulturelle, sproglige og uddannelsesmæssige forskelligheder kan være en udfordring, når mange nationaliteter er samlet et sted. Han påpeger, at den enkelte kommune bedst selv kan vurdere, hvornår man har modtaget tilpas mange af samme nationalitet.
- Vores erfaringer viser, at hvis grupper af den samme nationalitet er samlet, gør det faktisk bare integrationen bedre. Der er meget mere idé i at samle grupperne bestemte steder og få opbygget en kompetence til at tage sig af bestemte grupper.
Anders Ladekarl understreger dog, at regnestykket skal gå op, da man kan risikerer ghettodannelser, hvis kommunerne får for mange af samme nationalitet.
- Jeg har aldrig set det som et problem, at man har den her ordring, for det gør som sagt, at man opnår den bedste integration, men det er en balancegang, som kommunerne selv bedst kan finde.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
