dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommuner mangler procedurer ved udsættelse af lejere

Effektivt samarbejde kan forhindre udsættelse af lejere
10. NOV 2014 14.51

Kommunerne får besked om stort set alle udsættelsestruede lejere og kan med den rigtige indsats hjælpe folk, før det går galt. En fjerdedel af kommunerne mangler dog klare procedurer, viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Når lejere bliver sat ud af deres bolig, fordi huslejen ikke er betalt, medfører det for mange en endnu vanskeligere social og økonomisk situation end den, de stod i før udsættelsen - især for børnefamilier. Derfor bliver der sat massivt ind for at forebygge udsættelserne. Kommunerne skal ifølge loven se på, om borgere har brug for hjælp, når de er i fare for at blive sat ud af deres bolig, og systemet fungerer langt hen ad vejen. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Kommunerne får automatisk besked fra de almene boligorganisationer og fra fogedretten, hvis en lejer er i risiko for at blive sat ud af boligen på grund af huslejerestance.
Ifølge loven skal kommunerne straks vurdere borgerens behov for hjælp, hvis en børnefamilie eller en socialt udsat borger er ved at blive sat ud, men undersøgelsen viser, at dette er svært i en del tilfælde. Det skyldes, at de udsatte borgere ikke altid samarbejder eller reagerer på kommunens henvendelse. Nogle borgere har heller ikke brug for hjælp, men finder selv ud af en løsning.

Undersøgelsen viser også, at langt de fleste kommuner har en klar procedure for, hvordan de sætter ind, når de får en underretning fra en boligorganisation eller fogedretten. Der er dog stadig 26 pct. af kommunerne, der ikke har sådan en procedure.

Læs rapporten her

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommuner-mangler-procedurer-ved-udsaettelse-af-lejere

GDPR