dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Mere end hver tredje 8. klasse-elev i København er vurderet til ikke at være parat til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. På Rødkilde Skole i Vanløse har man startet faget arbejdskendskab, der er obligatorisk for nogle, valgfri for andre. Elever på valgfaget, Ali Khalif (med kasket) og Amin Moussa. (Foto: Cicilie S. Andersen, Polfoto)

Kommuner skal få unge i uddannelse og ud af kriminalitet

Kommunerne er tiltænkt 'entydigt ansvar' for unges uddannelse, og kriminalpræventive tiltag skal være bindende for kommunerne

Når en ekspertgruppe i begyndelsen af næste år afgiver sine anbefalinger til bedre veje til ungdomsuddannelserne er det blandt andet med fokus på de elever, der ikke er i stand til at gå den direkte vej. Som opfølgning til dette vil den nye trekløverregering blandt andet komme med forslag til, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse, vælger den rigtige uddannelse første gang, og vælger uddannelser, der fører dem videre i job eller uddannelse, fremgår det af V-LA-K's regeringsgrundlag.

Regeringen vil give kommunerne entydigt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller til at komme i beskæftigelse. I den forbindelse har regeringen 'en ambition' om et mere arbejdsmarkedsorienteret indhold i tilbuddene, som skal understøttes af en enstrenget finansieringsstruktur, hedder det i regeringsgrundlaget.

Kommunerne er også tiltænkt en afgørende rolle i resocialisering af unge kriminelle. Regeringen planlægger en reform, der dels giver mærkbar reaktioner på ungdomskriminalitet, men også giver et større spillerum for at 'skræddersy den mest effektive indsats, som kan hjælpe en udsat ung tilbage på rette vej'. Også hvis den unge er under 15 år.

Her skal kommunerne have ansvaret for at udføre tiltag som iværksættes af Ungdomskriminalitetsnævn, der skal oprettes i hver politikreds. Tiltagene skal være bindende for kommunerne, og en ny særlig Ungekriminalforsorg skal sørge for en konsekvent opfølgning.

I en komentar glæder KL-formand Martin Damm (V) sig over, at regeringen lægger op til, at kommunerne skal have det entydige ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse:

- Det ansvar påtager vi os meget gerne. I dag er uddannelsestilbuddene til de unge samlet i et væld af forskellige lovgivninger, som forhindrer koordination og helhedstænkning. Vi ser meget gerne en forenkling og samling af reglerne og kommunerne som den eneste indgang til visitation, vejledning og uddannelsesplanlægning. Det vil skabe en mere effektiv indsats til gavn for både de unge og samfundet.

 

Læs eller download regeringsgrundlaget.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommuner-skal-fa-unge-i-uddannelse-og-ud-af-kriminalitet

GDPR