- Det er slet ikke godt nok. Efterværn skal tilbydes de unge, der har brug for det. Og det skal være det rigtige. Undersøgelsen viser, at kommunerne slet ikke tager efterværn alvorligt nok. Vi så gerne, at indsatsen blev løftet fra en 'kan' til en 'skal', siger Socialpædagogernes for mand Benny Andersen i en fælles udtalelse fra SL, LOS og FADD.
Fagforbundet har sammen med LOS – De private sociale tilbud - og Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD) spurgt deres medlemmer om kommunernes håndtering af opgaven med efterværn til anbragte unge.
38 pct. af dem svarer fx, at kommunen ’i ingen tilfælde’ eller ’i nogle tilfælde’ har udarbejdet den nødvendige handleplan for den unge da han fyldte 17,5 år. Sådan som de skal. Og kun fire pct. svarer, at det efterværn, kommunen har sat i værk, er det optimale.
32 pct. svarer, at efterværnet udelukkende handler om at sende den unge ud på eget værelse. Efterværn skal handle om at tage stilling til, hvad den enkelte unge har brug for at blive bedst muligt rustet til voksenlivet. Og den her gruppe unge adskiller sig jo på mange måder fra 'almindelige' unge. De har sjældent et særligt robust netværk omkring sig, så det siger jo sig selv, at de skal støttes og have hjælp, siger Benny Andersen. Undersøgelsen peger også på, at alt for mange unge, som siger nej tak til efterværn – og senere fortryder den beslutning – ikke får tilbudt efterværn. Selvom de har ret til det.
Lidt for travlt med at klare sig selv
- Vi ved, at en del unge har lidt for travlt med at ville klare sig selv og derfor siger nej tak til efterværn. Også selvom de voksne omkring dem fraråder det. Og for dem er det utrolig vigtigt, at de kan fortryde den beslutning og få tilbudt den støtte, de så opdager de mangler for at kunne klare en hverdag. For rigtig mange handler det om en fast person i deres liv, en der kan hjælpe med stort og småt – når der skal skrives en ansøgning, hjælp med lektier og den slags, siger Geert Jørgensen fra LOS.
Undersøgelsen viser, at 34 pct. svarer, at unge som har sagt nej tak til efterværn og senere fortrudt i ingen tilfælde har fået bevilget efterværn. Socialpædagogerne foreslår, at der indføres en egentlig ret til efterværn for unge sådan, at det løftes fra en 'kan'-ting til en 'skal'-ting i kommunerne:
- Vi ved med sikkerhed, at efterværn har positiv effekt – det er en indsats, der er med til at sikre den investering i fremtiden, som en anbringelse også er. Og som styrker den unges muligheder for at finde fodfæste i en selvstændig voksentilværelse. Som det er nu, er der alt for stor forskel på, om de unge får tilbud efterværn – og hvilket efterværn. Der er en tendens til, at de unge, der har mest brug for efterværn, ikke får det. Vi foreslår, at alle tidligere anbragte sikres efterværn, hvis behovet er der, siger Søren Skjødt, fra FADD.
Foto: Flickr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
