Over hele landet er kommunernes udgifter til at oprette og drive midlertidige flygtningeboliger eksploderet. Fra 2014 til 2015 er 64 adspurgte kommuners udgifter på området mere end tredoblet - fra knap 40 mio. kr. i 2014 til godt 145 mio. kr. i år. Det viser en rundspørge foretaget af DR Nyheder, og ifølge KL har de fleste kommuner problemer med at skaffe nok billige permanente boliger.
- Derfor placerer mange kommuner mere end halvdelen af flygtningene i midlertidige boliger såsom vandrehjem, hoteller og lignende. Kommunerne oplever, at loven står i vejen for at boligplacere flygtningene. Fx kan kommunerne ikke udleje tomme ældreboliger med nedsat husleje til flygtninge alene af den grund, at kommunerne ikke må give tilskud til permanente boliger. Og samtidig forøger den nye integrationsydelse presset, da det bliver endnu sværere for kommunerne at finde boliger, som flygtningene selv kan betale, siger KL's formand Martin Damm.
En enlig flygtning må ifølge statens maksimumsgrænser højst betale 2.122 kr. i månedlig husleje, mens et par uden børn højst må betale 3.885 kr. De lave grænser hænger blandt andet sammen med, at flygtninge på den såkaldte integrationsydelse skal leve af ned til 5.945 kr. om måneden før skat.
mk
Læs hele artiklen med flere lokale eksempler hos DR Nyheder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
