Indtil for at års tiden siden blev kun tre pct. af flygtninge vurderet parat til at arbejde, men nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser ifølge Berlingske, at det ved udgangen af 2016 var 51 pct. af flygtninge eller familiesammenførte der blev erklæret jobparate ude i kommunerne. De resterende 49 pct. bliver vurderet som såkaldt aktivitetsparate som følge af problemer fra fysiske handicap til posttraumatisk stress.
Det stigende antal jobparate flygtninge gemmer på et potentiale, der skal tælles i milliarder af kroner, mener professor og forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, den tidligere økonomiske vismand Jan Rose Skaksen. For selv om erklæringen kun er første skridt mod et arbejde, kan der være en afgørende forskel på at sende folk videre som jobparat frem for aktivitetsparat.
- Det nye sort i forhold til integration er at få de mennesker hurtigt ud på arbejdsmarkedet, og så må man tage uddannelser og tilegne sig danskkundskaber hen ad vejen. Det er et stort område, der hidtil ikke har fungeret godt nok, hvilket har været meget dyrt. Derfor har det et kæmpe potentiale for den danske velfærdsstat og for de pågældende menneskers integration at få vist flere ned ad en vej, hvor de bidrager økonomisk frem for en vej med offentlig forsørgelse, siger Jan Rose Skaksen til Berlingske.
Danskkrav væk
Allerede tilbage i 2011 vurderede en arbejdsgruppe fra Finansministeriet og Integrationsministeriet i en delrapport, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kostede Danmark i omegnen af 15,7 mia.kr. om året. I de efterfølgende år steg antallet af asylansøgere frem mod 2015, da 21.316 kom til Danmark. Sidste år faldt tallet til godt 6.200 asylansøgere.
En fejlslagen indsats med at få flygtninge i gang med et virksomhedsrettet forløb fik i januar i 2015 det såkaldte Koch-udvalg til i en rapport at anbefale en fundamental omlægning af integrationsprogrammet og arbejdet med at få flygtninge i job.
Med trepartsaftalen om integration på arbejdsmarkedet, som arbejdsmarkedets parter, kommunerne og regeringen indgik i foråret 2016, indførte man en ny måde at vurdere de nyankomne flygtninge og migranter på. Væk var et ufravigeligt krav om, at man som flygtning skulle kunne tale og skrive ansøgninger på dansk, ligesom flygtninge og familiesammenførte i udgangspunktet anses som jobparate med et medfølgende krav om at skulle forsørge sig selv.
Flugter Koch-udvalget
Den nye udvikling 'flugter med tankegangen' i det daværende Koch-udvalg, påpeger udvalgets formand, den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch over for Berlingske - også selv om der mest af alt er tale om en ændring af vurderingen af de nytilkomne.
Som jobparat skal man inden for fire uger tilbydes et virksomhedsforløb af kommunen. Det kan være i form af virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud. Et alternativ er den særlige integrationsgrunduddannelse, IGU, der blev udtænkt i forbindelse med trepartsaftalen. IGU'en er en kombination af lønnet praktik og skoleundervisning.
Tilbage i januar 2015 var 1.279 flygtninge og familiesammenførte i gang med et virksomhedsrettet forløb, viser en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA. To år senere, i december 2016, var tallet steget til 6.340 personer, ifølge de nyeste tal fra DA.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
