dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Kommunerne får hjælp til at bremse stofferne

Sundhedsstyrelsen offentliggør en ny forebyggelsespakke med anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke det stofforebyggende arbejde
19. DEC 2013 12.38

Fra 2000 til i dag er der sket et markant fald i udbredelsen af hårde stoffer: halvt så mange unge eksperimenterede med stoffer i 2013 sammenlignet med i 2000. Eneste undtagelse er hash, som fortsat er det mest udbredte stof blandt unge.

Det viste den årlige narkotikarapport fra Sundhedsstyrelsen for nylig. Her kunne man også se, at der er stor social ulighed i brugen af stoffer: unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet har oftere et forbrug af stoffer sammenlignet med unge i uddannelse og arbejde.

På den baggrund har Sundhedsstyrelsen lavet en ny forebyggelsespakke, som
skal støtte kommunerne i deres arbejde for at forebygge brug af stoffer. Pakken indeholder anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst prioriterer og planlægger indsatsen, og den bliver offentliggjort i dag.

Den nye forebyggelsespakke fra Sundhedsstyrelsen, samler den eksisterende viden og evidens inden for forebyggelse af stofbrug og giver en række anbefalinger til kommunernes indsatser. Sundhedsstyrelsen anbefaler kommunerne at have et særligt fokus på unge, fordi det er i alderen 16-19 år, at det eksperimenterende brug af stoffer er højest.

Pakken fokuserer også på indsatser, som når de unge i de miljøer, hvor de
færdes, så som skole, ungdomsuddannelser og festmiljøer.

- Forebyggelse af stofbrug blandt unge hænger tæt sammen med forebyggelse af brug af alkohol og tobak. Unge med tidlig alkoholdebut og unge, der ryger, har en større risiko for at eksperimentere med stoffer end andre unge. Mange unge eksperimenterer med stoffer i en situation, hvor de er berusede. God trivsel og fastholdelse i uddannelse og job er nogle af de faktorer, som beskytter mod at den unge udvikler stofbrug. Kommunen er en hel central aktør i at sikre sunde rammer for de unges hverdag og fremme af deres trivsel, fortæller Adm. direktør for Sundhedsstyrelsen Else Smith.

 

Læs mere om forbyggelsespakken her

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommunerne-faar-hjaelp-til-at-bremse-stofferne

GDPR