Kommunerne har godt fat i sundhedsfremme og forebyggelse

Kommunerne landet over har gennem de seneste år gjort det nemmere for borgerne at tage sunde valg i hverdagen ved målrettet at arbejde for at fremme borgernes sundhed og forebygge kroniske sygdom senere i livet. Det dokumenterer en helt ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor det også fremgår, at kommunerne især har fokus på forebyggelse på områderne tobak, alkohol, kost og motion. Det skriver Momentum. 

95 pct. af kommunerne svarer, at de helt, i høj eller nogen grad lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvordan kommunerne skal arbejde med forebyggelse, når det gælder tobak, alkohol, fysisk aktivitet samt mad og måltider.

Det er en forbedring i forhold til 2013, hvor undersøgelsen blev gennemført første gang. Dengang var det 72 og 81 pct., der levede op til anbefalingerne i forebyggelsespakkerne for henholdsvis mad og måltider og fysisk aktivitet. For tobak og alkohol var det 84 og 75 pct, der levede op til anbefalingerne. 

Fremskridt, men ikke helt i mål
Jette Jul Bruun, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed for forebyggelse, glæder sig over, at stort set alle kommunerne har taget forebyggelsespakkerne til sig.

- Der er sket store fremskridt, og jeg hæfter mig især ved, at indsatsen er vedvarende, og at der fortsat sker fremskridt, skønt der er variationer mellem pakkerne og mellem kommunerne, siger hun.

Jette Jul Bruun pointerer, at der i de første år efter strukturreformen i 2007 var en vis usikkerhed om, hvordan kommunerne skulle gribe forebyggelsen an. Da forebyggelsespakkerne kom i 2012, var der måske derfor en betydelig modenhed i kommunerne til at tage mere systematisk fat, og pakkerne gav kommunerne et redskab til at prioritere og til at få et godt overblik over, hvad der var klogest at gøre for at fremme folkesundheden.

Men ifølge Jette Jul Bruun er kommunerne formentlig ikke helt i mål endnu, for der savnes mere viden om omfanget af kommunernes indsatser og om hvor mange borgere, der omfattes af dem.

- I den perfekte verden vil vi gerne brage igennem med 100 pct. og være sikre på, at kommunerne dækker borgernes behov for forebyggelse. Men vi ved godt, at det er svært. Det er bl.a. en udfordring at samarbejde på tværs af forvaltninger, og det er en udfordring at holde fast og sikre det lange og seje træk, siger Jette Jul Bruun.

Opmærksomhed til mental sundhed
Mens indsatsen mod alkoholmisbrug og rygning er nogle af de områder, hvor flest kommuner er i mål, så er netop mental sundhed det indsatsområde, hvor der er sket den største udvikling fra 2013 til 2017. Således vurderer 40 pct. af kommunerne, at de i dag i høj grad eller helt lever op til anbefalingerne mod kun 16 pct. i 2013.

Mental sundhed indgår i stor udstrækning som en del af indsatsen inden for sundhedsplejen og i kommunens dagtilbud. Ligeledes har 75 pct. af kommunerne etableret samarbejde mellem kommunen og ungdomsuddannelserne med henblik på at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne ved hjælp af sociale og pædagogiske indsatser.

 Anna Paldam Folker, der er forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed, vurderer, at grunden til, at kommunerne i stigende grad inkluderer mental sundhed i kommunens politikker, er en udviklingsproces i den borgerrettede forebyggelse.

- Første bølge var kendetegnet ved en indsats omkring alkohol, tobak og motion. Så fulgte anden bølge, hvor man var optaget af, at forebyggelse skal foregå på tværs af forvaltninger. Og nu kommer tredje bølge med fokus på mental sundhed, og det er helt naturligt, for vi har i dag mere viden om mental sundheds betydning for menneskers helbred og funktion i dagligdagen, og hvordan den påvirker grupper, der i forvejen er udsatte, siger han. 

Anna Paldam Folker tilføjer, at et større fokus på mental sundhed også kan være en følge af, at flere kommuner inddrager borgerne og spørger om deres mening.

sl