Et stort problem for et velfærdssamfund er, at kvinderne i stigende grad føder færre børn. Uden en massiv nettoindvandring vil den danske befolkning skrumpe. Ny tal viser måske, at der måske er nye signaler på vej. Fra 2013 til 2014 steg den samlede fertilitet pr. kvinde fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at der ses en stigende fertilitet. Om dette så bare er en lille krusning på bunden af en udvikling, er for tidligt at sige noget begavet om. De demografiske regler tilsiger, at fertiliteten faktisk skal op omkring 2,1 for at kunne holde befolkningstallet stabilt over tid. Så her er der langt igen.
Statistikken viser yderligere, at det er de lidt modne kvinder, der bidrager mest til fødselstallet rundt i det danske land. Det var nemlig de 30-årige kvinder, som med en fertilitetskvotient på 138 havde den højeste fertilitet i 2014. Fertilitetskvotienten på 138 fortæller, at 1.000 30-årige kvinder i 2014 satte 138 levendefødte børn i verden.
En familie- og socialpolitisk god udvikling, kan ses af, at det i Danmark er blevet mere og mere usædvanligt, at kvinder under 20 år får børn. I 2014 var 19-åriges fertilitetskvotient 6,9, hvilket er det laveste nogensinde.
Højeste antal får legalt ophold
En af de helt store kommunalpolitiske udfordringer i disse år er at skaffe plads og boliger til det store antal mennesker, der søger om opholdstilladelse i Danmark. I 2014 fik 72.300 personer mulighed for legalt ophold i Danmark i form en opholdstilladelse eller lignende - heri er også indregnet de personer, der ansøgte om asyl. Dette antal er det højeste niveau, der er set, siden man begyndte denne type af opgørelse i 1984. Udviklingen følger en stigende tendens, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.800 personer højere end i 2013.
Siden 2006 er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I 2014 blev 40 pct. af alle opholdstilladelser givet til personer, der skulle arbejde i Danmark. Næsten 25 pct. fik opholdstilladelse pga. uddannelse, mens familiesammenføring og asyl begge stod for 8 pct. af opholdstilladelserne. Denne relative fordeling har været ret konstant fra år til år.
Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere.
Antallet af personer, der ansøger om asyl i Danmark er i 2014, næsten blevet fordoblet i forhold til 2013. Syriske statsborgere dominerer klart blandt disse asylansøgere. Næsten halvdelen af samtlige asylansøgere i 2014 kom fra Syrien. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse.
Boligstøtten stiger
Lønningerne i den offentlige sektor udgør suverænt den største udgiftspost for sektoren. Derfor er der også stor politisk bevågenhed omkring den offentlige sektors lønudvikling.
Noget tyder på, at de statsansatte lønmæssigt er begyndt at halte lidt bagefter de ansatte i regioner og kommuner. For der var relativt høje lønstigninger på årsbasis for de ansatte i både kommunerne og regionerne i fjerde kvartal 2014 i forhold til det foregående kvartal. I 4. kvartal 2014 var lønstigningen på årsbasis for de regionalt ansatte på 2,2 pct., mens den for de ansatte i kommunerne var på 1,9 pct. Den svageste lønudvikling i 4. kvartal 2014 havde de ansatte i staten med beskedne 0,9 pct.
Langt over en halv million, 566.000, hustande modtog i december 2014 en eller anden form for boligstøtte. Det er en stigning på 2,2 pct. i forhold til december året før. Den samlede udbetalte boligstøtte steg med 3,5 pct. og udgjorde 1.2 mia. kr. i december 2014. De husstande, der fik boligstøtte, modtog i gennemsnit 2.100 kr. i december måned 2014, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til samme måned i 2013.
Alt peger på, at ledigheden har stabiliseret sig i 4. kvartal 2014. Ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ledigheden nemlig uændret i forhold til 3. kvartal 2014.
I 4. kvartal 2014 var 190.000 personer i alderen 15-64 år ledige, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. Siden samme periode i 2013 er ledigheden dog faldet med 7.000 personer.
Ingen direkte sammenhæng
Mange tror, at der er en direkte sammenhæng mellem antallet af ledige og beskæftigelsen. Det er der ikke. Det skyldes bl.a., at der hele tiden er en til- og afgang af personer til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen fra tredje til fjerde kvartal 2014 steg faktisk med 12.000 personer. Dermed fortsætter stigningen i beskæftigelsen, som begyndte i andet kvartal 2014. Stigningen fra tredje til fjerde kvartal er dog mere moderat, end tilfældet har været for de øvrige kvartalsvise stigninger i 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er beskæftigelsen steget med 59.000 personer.
Siden kriseåret 2008 er antallet af 15-64-årige personer steget med 0,6 pct. I samme periode er arbejdsstyrken imidlertid faldet med 2,7 pct., og beskæftigelsen med hele 6,0 pct. Det har resulteret i, at personer uden for arbejdsstyrken er steget med 14,1 pct. - fra 697.000 til 795.000 personer.
Til gengæld er den andel, der står uden for arbejdsstyrken, og som ønsker et arbejde, steget i forhold til 2008. I 2008 var andelen 19 pct., mens den i 2014 var steget til 26 pct.
Antallet af egentligt ledige (i AKU-forstand) var i 2014 på 191.000 personer, hvilket er et fald på 11.000 i forhold til året før. Blandt dem søgte næsten 75 pct. fuldtidsjob, mens 25 pct. af de ledige søgte deltidsjob.
Enlige bor ikke altid alene
Med indgangen til 2015 ved vi nu, at der er 1,6 mio. enlige i Danmark. Det svarer til næsten 40 pct. af alle voksne. Både i antal og andel er det det højeste tal der er set siden statistikkens start. Blandt voksne under 30 år er andelen af enlige på næsten 60 pct. Blandt voksne i alderen 30-59 år er andelen af enlige nede på 30 pct. For personer på 60 år og derover ligger andelen i dag på næsten 40 pct.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom næsten 1,6 mio. voksne ikke er i par, men enlige, så betyder det ikke i alle tilfælde, at de bor alene. Faktisk bor hver fjerde enlige voksen i en husstand, hvor der også bor andre voksne, fx i en delt lejlighed, på et kollegie eller på et plejehjem. 40 pct. af de enlige voksne, der ikke bor alene, bor sammen med én anden voksen, og resten bor sammen med mindst to andre voksne.
Denne udvikling mod større grad af enlighed, med en variation i boligformer, stiller store krav til kommunernes boligforsyning, men det har også indflydelse på indretningen af kommunernes sociale støtte- og hjælpeforanstaltninger.
Selv om Folkekirken ligger uden for det kommunale regi, er det ikke helt uden interesse, at se hvordan det står til med Folkekirkens medlemmer rundt om i det ganske land.
Den 1. januar 2015 var der 2.174 sogne i Danmark, og andelen af folkekirkemedlemmer var på 78 pct. Denne andel er langt fra ligeligt fordelt på de forskellige sogne. Den højeste andel findes i Skanderborg Sogn, hvor 84 pct. er medlem af folkekirken. Den laveste andel har Kingo-Samuel Sogn, der ligger på Nørrebro i København, hvor kun 46 pct. af befolkningen er folkekirkemedlemmer. I Vesterbro Sogn, der er landets klart mest folkerige sogn med 43.579 indbyggere, er 55 pct. folkekirkemedlemmer.
Preben Etwil, Kontorchef i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
