Den tidligere konservative folketingspolitiker Viggo Fischer melder sig ud af partiet i protest mod især de udlændingepolitiske stramninger og besparelserne på ulandsbistanden.
Det skriver han i et debatindlæg i Politiken.
- For mig er tiden nu kommet til at sige fra. Partiet er på gale veje.
- Min hovedbegrundelse for udmeldelsen er partiets indstilling til asylproblematikken, hvor de konservative har netop lagt stemmer til regeringens kritisable hastværk, en svært overskuelig ændring af udlændingeloven, skriver han blandt andet.
Han nævner også nedskæringerne i ulandsbistanden som baggrund.
Efter ti år i den konservative folketingsgruppe sluttede Viggo Fischers politiske karriere i 1990'erne.
Ved afhøringerne under tamilsagen husker mange ham for gang på gang at sige: 'Det erindrer jeg ikke'. Fischers folketingskarriere endte, da han i kølvandet på tamilsagen mistede sit mandat ved folketingsvalget i 1994.
Han har dog markeret sig siden i kronikker, blandt andet da han var utilfreds med de konservatives 'alt for profilløse forhold til DF under VK-regeringen'.
Sideløbende med den politiske karriere har Viggo Fischers hjerte banket for det udenrigspolitiske, og han var gennem mange år formand for Den Danske Afghanistan Komité.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.