Det system, der skal behandle anker for patientskader, møder kritik fra advokater, der finder systemet uhensigtsmæssigt indrettet. Fagbladet 3F beskriver således, hvordan et postbud skal tilbagebetale 340.000 kr., som hun har fået tildelt i erstatning for en knæoperation.
Det sker, fordi hun klagede over en del af erstatningens størrelse, men advokater Bjarne Skøtte Jensen kritiserer i bladet den afgørelse. Han finder er urimeligt, at patienter risikerer at skulel tilbagebetale erstatning, som de tidligere er blevet tildelt og har fået udbetalt.
- Det er helt ved siden af. Lovgivningen skal ændres. Ellers tør ingen jo klage, siger Bjarne Skøtt Jensen til Fagbladet 3F.
Problemet er, at patienter kan blive tildelt erstatning og få den udbetalt i den tro, at pengene er deres. Hvis sagen ender i Ankenævnet for Patienterstatning kan de dog blive mødt med et krav om at betale pengene tilbage. Også selv om regionen ikke anker den erstatning, som patienten har fået udbetalt og muligvis brugt i de år, en ankesag kan tage.
Karsten Høj, der er partner i Elmer Advokaterne og tidligere medlem af Ankenævnet for Patienterstatninger, er enig med Bjarne Skøtte Jensen. Han peger på, at der i nogle tilfælde er tale om flere afgørelser i samme sag om en behandling.
Hvis patienten vælger at anke størrelsen på en af erstatningerne, kan vedkommende få omgjort mere end den afgørelse, der klages over. I så fald kan Ankenævnet for Patienterstatning nemlig vælge at revurdere berettigelsen af alle tidligere tilkendte erstatninger.
Det kan give en uheldig situation, som han har set folde sig ud i virkeligheden:
- Patienten er tilkendt erstatning efter eksempelvis fire eller fem forskellige afgørelser, som ingen klager over. Så klager patienten over erstatningens størrelse i den sjette afgørelse. Her afgør ankenævnet, at patienten ikke skulle have haft noget og ophæver alle de gamle afgørelser. Patienten skal nu tilbagebetale det hele. Det er efter min opfattelse uhensigtsmæssigt. Det er heller ikke en rimelig retstilstand, forklarer Karsten Høj til Ritzau.
Ifølge Karsten Høj er den praksis, og muligheden for at patienten skal tilbagebetale erstatning, særlig for patientskader. Eksempelvis er det ikke muligt ved arbejdsskadesager.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.